Afveksling er godt og også nødvendig, hvis kroppen ikke rigtig vil. Så i øjeblikket er sy-tøjet på pause og strikketøjet ligeså. Istedet har jeg kastet mig over hækling lidt. Da jeg så denne hæklede glade sol og fandt mønsteret i en hæklegruppe på Facebook, ja så var det bare at gå i gang. 2 nætter har det taget at lave denne softie. Et perfekt arbejde til at få brugt nogle garnrester.
Jeg har valgt at putte en rasleboks inden i, så solen også kan rasle som en rangle.
Hæklet glad sol softie
Hæklerier Posted on Wed, April 09, 2014 08:29:56- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=129
- Share
Hæklede påskeæg
Hæklerier Posted on Mon, March 24, 2014 16:50:57 Påsken nærmer sig og for en gangs skyld er jeg i god tid.
Dette år vil jeg forny forårspynten med nogle hæklede påskeæg, som jeg har set for længe siden her.
Efter at have forsøgt 5 gange med den nævnte hjemmesides opskrift, måtte jeg give op og bare hækle, som jeg selv synes.
Det er der foreløbig kommet 3 små og et stort æg ud af.
Jeg har denne gang anvendt kartoffelmel som stivelse og har brugt fremgangsmåden som beskrevet her.
I øjeblikket venter jeg på, at æggene skal tørre og jeg er ret spændt på, om jeg fik lavet stivelses-blandingen for tyk eller om det tørrer ind og bliver noget mindre synligt.
Stivelsen tørrede ind og jeg er tilfreds med resultatet.
- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=133
- Share
Hæklet tæppe og hagesmæk
Hæklerier Posted on Tue, August 27, 2013 22:08:57Når jeg ikke lige kan sy – eller mens jeg ser TV – så bruger jeg ofte tiden på andet håndarbejde. Det er blandt andet blevet til dette baby-tæppe:
og en masse forskellige hagesmække. Bla. denne type:
- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=201
- Share
Hæklet babykjole, orange
Hæklerier Posted on Tue, August 27, 2013 22:06:19Nu hvor jeg har fået lavet min egen udgave af opskriften på kjole med bærestykke, så fik jeg lige lavet en orange udgave. Kjolen er appelsinfarvet og jeg har noget stof, som jeg vil bruge til et par bukser, der passer lige til denne kjole. Stoffet er en orange udgave af det stof, som jeg brugte til det andet babysæt, så de to sæt kommer til at passe sammen.
Jeg overvejer en 3. og en 4. udgave af denne kjole. F.eks. kunne jeg tænke mig en hæklet udgave, der var hæklet frem og tilbage i hele kjolen, dvs. inkl. bærestykket. På den måde kan der laves nogle bånd eller knapper, så kjolen ikke skal trækkes over hovedet. Det er ikke alle børn, der kan lide det. Ligeledes kunne det også blive til en strikket udgave. Det ville jo være vildt nemt at få lavet nogle, da de kunne strikkes rundt på rundpind!
- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=202
- Share
Hæklet taske
Hæklerier Posted on Fri, August 16, 2013 15:40:17 Endelig blev jeg færdig med min hæklede taske. Da jeg fik ‘Nordiske masker’ og ‘Nordiske masker 2’ med hjem fra biblioteket, så faldt jeg straks for den taske, som man kan se i bog nr. 2
Jeg var dog ikke så vild med prisen på materialerne, der skulle indkøbes for at lave en kopi af tasken. Derfor lavede jeg min egen og billigere udgave i bomuldsgarn. Det har betydet, at jeg måtte lave opskriften en del om og min udgave består derfor af firkanter hæklet af fastmasker i stedet for den originale udgave, der er hæklet af uld og følgegarn tillige med at den er dobbelthæklet.
Selvom jeg har lavet striberne, som jeg lige synes, så ville jeg alligevel gerne montere tasken, som den originale. Det voldte mig til gengæld kvaler! Jeg synes, at det så forkert ud, når jeg fik lagt firkanterne op som efter bogens diagram.
For mig ser det ud som om, at den midterste firkant (i bogen er dette en af firkanterne med nr. 1) skal drejes enten 90 grader med eller mod uret. Det er nemlig den eneste firkant, hvor striberne ikke er vinkelret på den eller de tilstødende firkanter. Jeg brugte derfor kontaktoplysningerne på designernes hjemmeside og forespurgte, om det ikke var en fejl i diagrammet? Det blev afvist i den mail, som jeg fik retur. Jeg mener dog stadig, at det er en fejl i diagrammet over tasken fra ‘Nordiske masker 2’, idet deres skitse af tasken viser at de midterste 3 firkanter alle har striberne den samme vej, mens samlediagrammet viser, at det kun er 2 af firkanterne, der har striberne den samme vej.
Jeg har derfor valgt at montere min taske, som jeg selv synes var rigtigt, og det giver også det resultat, som jeg ønskede.
Så håber jeg bare, at andre læsere af bogen ikke får syet ‘forkert’ sammen, for det ville da være så ærgerligt.
Det er faktisk ret sjovt og let at hækle tasken i den billige udgave og jeg kunne da godt finde på at lave flere tasker, måske nogle af disse eksempler:
http://www.amioamio.com/da/produkt/75983/
http://www.mspuur.com/2013/05/hklet-taske-af-oldemorfirkanter-diy_8.html
http://krea-teck.blogspot.dk/2013/03/strikket-filtet-taske-1.html
http://www.hendesverden.dk/handarbejde/hakling/Haklet-indkobsnet/
eller måske en udgave strikket som dominostrik eller som denne
http://frauputz.blogspot.dk/2010/06/strik-din-egen-stribede-taske-kanter-og.html
- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=209
- Share
hæklet vest
Hæklerier Posted on Tue, May 28, 2013 21:29:20Mens jeg har været syg har jeg påbegyndt et nyt hæklearbejde: En vest, der er inspireret af denne
- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=224
- Share
Sprutte-projekt
Hæklerier Posted on Fri, January 25, 2013 21:10:39Forleden læste jeg om en indsamling af hæklede ‘sprutter’ til fortidligt fødte babyer. Projektet rammer folk i hjertet, når man ser, hvordan de små babyer krammer spruttens fangarme. De hæklede fangarme skulle angiveligt minde baby om navlesnoren fra fostertiden og få børnene til at føle sig mere trygge.
Har du også lyst til at hækle til projektet, så kan du læse mere her : http://enelefant.blogspot.dk/2013/01/sprutte-indsamling.html
Jeg synes, at det ville være rart at vide, om der er en aftale med den pågældende afdeling på sygehuset. Der er nemlig andre steder i landet, hvor velmenende sjæle er blevet afvist med lignende projekt med henvisning til problematik omkring hygiejne på sprutterne.
Ikke desto mindre er jeg allerede færdig med en sprutte, som dog sover sammen med Nikolai. Endnu en sprutte er på vej og det er et dejligt håndarbejde at sidde med til TV-kiggeriet.
P.S. Selvom sprutte indsamlingen fra enelefant.blogspot.dk nu er slut, så ser det ud til, at andre har taget initiativet op (http://soesteraeblekind.blogspot.dk/2013/02/jeg-gir-en-sprutte-gr-du.html) Det er dog ikke lykkedes mig at finde ud af mere her på forårets første dag (1. marts 2013)
Update 11.10.2014:
Der er nu en hjemmeside for sprutteprojektet. Se mere på http://www.spruttegruppen.dk/
- Comments(2) https://blog.gullermukken.dk/?p=268
- Share
Hæklede julehjerter
Hæklerier Posted on Wed, December 05, 2012 10:03:45I november fortalte min søster mig om et mønster på hæklede julehjerter, som hun havde problemer med. Mønsteret var fra drops og ved fælles hjælp fandt vi frem til dette mønster Drops 104-46. Og mens jeg skriver link, bliver jeg helt i tvivl, om det bør udelades. Jeg har nemlig også prøvet mønsteret flere gange – og hjertet bliver skævt og ser slet ikke pænt ud og langt fra ‘elegant’, som opskriften ellers antyder. Jeg ved ikke, hvad det er, der går galt.
Men heldigvis findes der andre opskrifter. F.eks. denne fra Hjemmet, som er utrolig let at hækle og hjertet bliver så fint.
Hæklet hjerte
‘Slå 17 lm op.
1. rk: Spring over de sidste 7 lm ved nålen, 1 stgm i næste lm, * 2 lm, spring over 2 lm, 1 stgm i næste lm *, gent fra * til * endnu 2 gange = 4 huller.
2.-4. rk: Vend med 5 lm, spring over 1. stgm og 2 lm, 1 stgm i næste stgm, * 2 lm, spring over 2 lm, 1 stgm i næste stgm * , gent fra * til *, og slut med at hækle sidste stgm i den 3. vende-lm fra forrige rk.
Fortsæt om på siden af denne firkant, og hækl om buerne her. 1 lm, 3 fm om buen på hver af de næste 2 rk, 7 lm, 3 fm om næste bue, 7 fm om hjørne-buen, 3 fm om næste bue, 7 lm, 3 fm om hver af de næste 2 buer, vend arb.
* 1 lm, 1 db stgm om 7-lm-buen * , gent fra * til * , til der er 10 db stgm om samme bue, 1 lm, 1 km i den 4. fm i hjørnet på firkanten, hækl fra * til * 10 gange om næste 7-lm-bue, 1 lm, 1 km i yderste fm.
Nu fortsættes rundt, og der hækles fm om kanten på hele hjertet: 1 lm, hækl 3 fm om hver af de næste 3 buer, 7 fm om buen i spidsen af hjertet, 3 fm om hver af de næste 3 buer, 2 fm om næste bue, og 2 fm om hver bue mellem db stgm, 1 fm om sidstebue i rundingen, 1 km ned i firkantens hjørne, 20 lm til strop, 1 km i samme m som sidste km, 1 fm om næste bue, 2 fm om hver lm i rundingen, slut med 1 km i beg lm.’
Bryd garnet og hæft.
Jeg synes, at hanken bliver lige lille nok, hvis man følger opskriften. Derfor har jeg hæklet 25 lm i stedet for de 20 lm, der står i opskriften.
Der blev 20 hjerter af et alm. 8/4 bomuldsgarnnøgle og så blev der afsluttet med en 15 cm. hæfteende på det sidste hjerte, så det var knapt, men der var lige nok garn.
- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=299
- Share