Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

hæklet vest

Hæklerier Posted on Tue, May 28, 2013 21:29:20

Mens jeg har været syg har jeg påbegyndt et nyt hæklearbejde: En vest, der er inspireret af denne

http://lulsblog.blogspot.no/search/label/Crochet



Haven i maj

Haven Posted on Tue, May 28, 2013 16:01:28

Åh, det er længe siden, at jeg har været i haven. 1½ uge med forkølelse (Virus sagde lægen) er nu endelig vendt til det bedre og jeg trængte sådan til at komme lidt ud og få lidt luft. Foråret var så længe om at komme i år og derfor har haven nærmest eksploderet i de seneste 2 uger – og jeg er gået glip af det hele.

Der er nu stadig en masse at nyde i haven og jeg blev også helt glad af at se blomsterne begynde at springe ud.

Træpæonen er netop sprunget ud i dag.

Rødklokken har også vokset sig stor og fuld af blomster.

Storkonvallerne med de fine klokker – og ja, skvalderkålen er sørme også blevet kæmpestor!

Løjtenants hjerterne er begyndt af afblomstre. Det er ikke lykkedes mig at finde min dværg-udgave af denne skønne plante, så den har nok ikke overlevet den hårde og lange vinter.

Storkenæbene er til gengæld med ekstra mange blomster i år.



Mynteis med chokolade

Mad fra haven Posted on Tue, May 28, 2013 13:51:50

Min mynte er vokset eksplosivt i haven.

Det er vist på tide, at jeg får lavet noget mynteis. Jeg har tidligere haft held med mynteisen med chokolade.

Det ligner næsten persillesovs. Men det dufter bestemt ikke sådan.

I øvrigt brugte jeg ikke helt så meget chokolade, som der var lagt op til i opskriften.

Ismassen blev kørt gennem min ismaskine i går aftes og stillet i fryseren.

Mængden af is passede lige præcis ned i en carte d’or-plast-bøtte.

Måske jeg skulle invitere mor Lis og far på middag med dessert? Men man kan selvfølgelig ikke invitere og så servere noget, der ikke smager godt. Jeg må nok hellere prøvesmage isen.

Mmmm, det kan godt spises. Hvis jeg kan nå det, så vil jeg prøve at lave nogle hjemmelavede isvafler til. Det gik da helt fint i sommers i mit isvaffeljern. Det skal nok bare være nogle små vafler, der ikke rulles til kræmmerhuse.