Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Kuffertmærker

Patchwork håndsyet Posted on Fri, May 25, 2012 09:03:12

Nu er det vist på tide at få syet lidt og jeg har længe haft lyst til nogle kuffertmærker med stitchery (broderi). Nu stødte jeg på en diy til nogle kuffertmærker, så nu skal det altså være.

Arg! Jeg havde store problemer med det plastic. Først gled det og lagene forskubbede sig så jeg måtte pille syningen op.

Jeg prøvede i stedet denne diy fra gitteblinkilde .

Så drillede undertråden – og jeg tror, at det også skyldes det glatte plastic. Jeg har opgivet for idag.

I morgen prøver jeg måske denne diy fra sewchristine, som også har mange andre gode tutorials.



Hæklet gypsy jakke påbegyndt

Hæklerier Posted on Sun, May 20, 2012 08:53:49

Så kunne jeg ikke dy mig længere. Jeg måtte igang med den hæklede gypsy jakke. Først prøvede jeg at hækle zig zag mønster med kun stangmasker – 18 stm og skiftevis 5 stm sammen eller 5 stm i samme maske. Men jeg synes, at jakken blev for stiv og tung, så jeg travlede dagens arbejde op igen og ændrede hver anden stm til en luftmaske. Således blev zig zag mønsteret til *1 stm, 1 lm* gentaget 9 gange, ‘*1 stm, 1 lm* gentag 4 gange i samme lm-bue, *1 stm, 1 lm* gengatet 9 gange, 4 fm sammen i de næste 4 lm-buer. Det gav et meget mere elastisk og let mønster.



Topstykket færdig!

Strikketøjet Posted on Wed, May 16, 2012 14:15:40

Så blev jeg endelig færdig med topstykket fra Geilsk. Jeg måtte trevle noget op igen, da opskriften ikke var særlig tydelig, men det er jeg ved at vænne mig til fra Geilsk. Til gengæld er de opskrifter, som jeg har prøvet derfra, udformet således, at der ikke er særlig meget montering. Typisk er der anvendt rundpinde til hele arbejdet, og der er derfor kun lidt trådender, der skal hæftes, når man er færdig med at strikke. Det kan jeg rigtig godt lide, da jeg ikke er specielt god eller tålmodig til at sy strikketøj sammen!

Mit topstykke ser sådan ud:

Og lige nu er trøjen blevet vasket og ligger til tørring/pres i et stort håndklæde. Så tror jeg, at den glatter sig og bliver fin.

Så er jeg klar til at starte noget nyt op i morgen, hvor det er Kristi Himmelfarts dag. Hmmm Hmmmm – eller måske se at få fortsat i nogle af mine igangværende syprojekter! Eller afsluttet nogle af de mange andre strikke/hækle projekter, som fylder lidt – både mentalt, men også fysisk i mit syværelse!



En pind og en hæklenål = påfuglehækling

Hæklerier Posted on Fri, May 04, 2012 10:16:46

Jeg er så glad for at være med i nogle af de kreative grupper på facebook. En af de helt store fordele er, at man bliver præsenteret for så utrolig mange forskellige teknikker. Teknikker, som jeg aldrig havde opdaget selv. Bla. blev jeg idag bekendt med et hæklemønster, hvor man skulle benytte både en stor strikkepind og en mindre hæklenål. Teknikken giver et meget flot hulmønster og kan ses her:

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Sådan et tørklæde må jeg lave en dag!



Bogmærker

Patchwork håndsyet Posted on Mon, April 30, 2012 19:59:02

Jeg synes, at det er dejligt at have nogle forskellige små projekter, hvor man kan øve nye teknikker. Derfor er jeg altid på udkig efter sådanne egnet-til-små-projekt-ting.

Det er min opfattelse, at man ikke kan få for mange bøger, så jeg har selv en masse. Og jeg læser også i dem. Meget gerne i flere bøger på een gang. Og så mangler man bogmærker. Masser af bogmærker. Det er ligegyldigt, hvor mange bogmærker, som jeg har lavet i tidens løb, så mangler jeg altid bogmærker! (Gad vide, hvor de alle sammen egentlig bliver af?)

Bogmærker er ofte af papir, men de kan selvfølgelig også syes. De er faktisk perfekte til at øve sy-teknikker på. Det gør jo ikke noget, at de ser perfekte ud – for med et bogmærke, da er brugsværdien stor alligevel.

Maria kommer med både eksempler og vejledning på syede bogmærker på sin blog All Momas Quilt, hvis man mangler nogle ideer til design.



Babytæppe i crazypatchwork. En rejse gennem tiden

Patchwork maskinsyet Posted on Mon, April 30, 2012 19:56:51

Så blev jeg færdig med tæppet i crazy patchwork.

Tæppet er inspireret af et af tæpperne i bogen ‘Baby patchwork’ af Gianna Valli Berti. En bog, som jeg først lånte på biblioteket, men efterfølgende bare følte, at jeg måtte eje. Efter aflevering af biblioteksbogen, så var jeg heldig at finde hos en antikvar.

Dette babytæppe er et af de mest sjove og spændende håndarbejder, som jeg længe har lavet. Det gik rigtig stærkt på symaskinen og der var kun krævet nøjagtighed, da underlagsstoffet til bloggene skulle laves. Lige noget for mig!

Udarbejelsen af bloggene var samtidig en rejse på et hav af minder – minder om tidligere håndarbejdsprojekter, idet tæppet for en stor del er lavet af rester.

Der indgår også stofrester fra flere af familiens generationer. F.eks. er blonden i feltet øverst til venstre en rest fra min mors konfirmationskjole.

ellers har jeg selv nørklet alle delene, der er anvendt: De hæklede blonder og broderierne i korssting og frihåndssting.

Bagsiden er et stykke polarfleece, som jeg også havde liggende. En blød inderside til baby.

Der er ikke tilføjet noget mellemlægsstof, da tæppet så ville blive alt for tykt.

Kanten er syet efter instruktionen og vejledning af Elizabeth Hartman og kan ses her



96..97..98..99..100! Færdig!!

Strikketøjet Posted on Mon, April 30, 2012 19:43:18

Så blev jeg færdig med tunikaen fra Karen Noe. Den var virkelig dejlig hurtig og nem. Lige til at beskæftige hænderne under TV-underholdningen. Jeg synes, at jeg fulgte opskriften – men alligevel lykkedes det mig vist at få vendt arbejdet spejlvendt. Jeg ved ikke, hvor det gik galt for mig. Ligesom jeg heller ikke forstår, hvorfor bærestykket ikke er strikket rundt på rundpinde, men hver side for sig og syet sammen. Til min store overraskelse, så er der også ret meget garn tilbage. Jeg har endda strikket udgaven i XL og alligevel har jeg kun brugt lidt over 2 af de 4 nøgler Kids Mohair. Der er også ret meget bomuldsgarn tilbage og jeg kunne sandsynligvis sagtens få 3 tunikaer ud af 2 kits. Men hvem gider have flere ens udgaver af samme tøjstykke. Måske jeg skulle overveje at strikke sådan en tingest af resterne:
http://amelieschoice.blogspot.com/2011/03/mohair-bias-loop.

Sådan her så den ud. Havde det ikke været årets første sommerlignende dag (temperaturer på et par og 20 grader), så havde jeg straks taget den ibrug!

Så har jeg nu set, hvordan man slår op, når der skal strikkes på langs af et rundt sjal, sådan at man kan samle arbejdet uden opslagskanten. Se her: http://monarchknitting.blogspot.com/2012/03/little-lesson-on-provisional-cast-on.html



En heldig kartoffel

Updating Posted on Thu, April 26, 2012 21:24:44

Da jeg forleden kiggede efter plantepyramider, var jeg hurtigt enig med Michael om at investere i coop’s udgave af plantepyramiden. Den var billigere, i træ, lidt mindre og på hjul. Men inden jeg fik bestilt på coop webshop, så var siden pludselig lukket pga. ændringer. Øv, altså. Dagen efter kom den dog på nettet igen og jeg så bestille straks. Men nogle gange så er der bare forhindring efter forhindring. Jeg kunne nemlig ikke finde password, og det var første gang, at jeg skulle prøve at købe via webshoppen. Jeg bestilte derfor et nyt password og fik beskeden, at et nyt password var sendt enten med brev via post danmark – eller pr. e-mail.

Men jeg fik ingen e-mail, så jeg måtte vente til Michael kom hjem for at høre, om det evt. var hans e-mail-adresse, som passwordet var sendt til. Han havde heller ikke modtaget noget. Ok- så måtte jeg vente på snail-mail aka post danmark. 2 dage yderligere gik og ingen brev. Tålmodigheden var sluppet op og jeg ringede til kundeservice for at høre, hvilken mail der var knyttet til vores kundenr. Og det viste sig, at der var nogle bogstaver forkert i forhold til min mailadresse. Vi fik rettet mailadressen til og vupti, så lå der et nyt password i min indbakke. Endelig kunne jeg bestille mine plantepyramider.

Tænk, i de dage, hvor jeg havde ventet og haft forhindringer, så var pyramiderne kommet på tilbud og i stedet for at skulle af med 1800 kr, så skulle jeg kun af med 1200 kr.

Og tidligere idag købte jeg ind til kartoffelmos. I Rema1000 var der bagekartofler til 2 kr. stykket. Jeg købte 2 og der var rigeligt med mad til os 3 personer for blot 4 kroner og lidt bacontern fra køleskabet.

Her kan du se, hvorfor 2 kartofler var rigeligt til at mætte 3 munde:

Efter at have skrællet kartoflen, så vejede den knapt 900 g

Tænk bare, hvor meget jeg har sparet idag. Jeg føler mig som en heldig kartoffel idag!



« PreviousNext »