Så blev jeg færdig med tæppet i crazy patchwork.

Tæppet er inspireret af et af tæpperne i bogen ‘Baby patchwork’ af Gianna Valli Berti. En bog, som jeg først lånte på biblioteket, men efterfølgende bare følte, at jeg måtte eje. Efter aflevering af biblioteksbogen, så var jeg heldig at finde hos en antikvar.

Dette babytæppe er et af de mest sjove og spændende håndarbejder, som jeg længe har lavet. Det gik rigtig stærkt på symaskinen og der var kun krævet nøjagtighed, da underlagsstoffet til bloggene skulle laves. Lige noget for mig!

Udarbejelsen af bloggene var samtidig en rejse på et hav af minder – minder om tidligere håndarbejdsprojekter, idet tæppet for en stor del er lavet af rester.

Der indgår også stofrester fra flere af familiens generationer. F.eks. er blonden i feltet øverst til venstre en rest fra min mors konfirmationskjole.

ellers har jeg selv nørklet alle delene, der er anvendt: De hæklede blonder og broderierne i korssting og frihåndssting.

Bagsiden er et stykke polarfleece, som jeg også havde liggende. En blød inderside til baby.

Der er ikke tilføjet noget mellemlægsstof, da tæppet så ville blive alt for tykt.

Kanten er syet efter instruktionen og vejledning af Elizabeth Hartman og kan ses her