Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Dobbeltstrikket halstørklæde – nr. 2

Strikketøjet Posted on Mon, October 07, 2013 16:04:44

Det er et helt fantastisk vejr i øjeblikket. Sol og temperaturer lige under 20 grader. Det er noget, som også vores vindruer kan lide.
Det er ligegyldigt, hvordan vi behandler/klipper denne vin, så er der et væld af druer hvert eneste år. I år er druerne endog endnu større og mere søde end de plejer at være.
Vinteren føles langt væk på en dag, som denne skønne efterårsdag. Alligevel er jeg gået i gang med endnu et dobbeltstrikket halstørklæde. Denne gang i Rustik garn fra Netto.
Det er lidt spændende at se, hvilke farver, der kommer til at være sammen og hvor langt de enkelte farver kommer til at række. Garnet er spundet ligesom nogle effektgarner er, dvs. nogle gange løst og andre gange fast. Det giver en struktur i det færdige arbejde, men er samtidig også lidt af en udfordring, når man strikker dobbeltstrik, især, hvis begge garnnøgler er løst spundet på det ‘samme sted’ i strikkearbejdet. Jeg elsker, at strikke med det farveskiftende garn og jeg var heldig at købe de sidste 4 nøgler rustik garn i ‘min’ Netto. Forhåbentlig er det nok til et halstørklæde.



Dobbeltstrikket halstørklæde

Strikketøjet Posted on Fri, September 13, 2013 17:28:51

For et godt stykke tid siden så jeg en opskrift på et dobbeltstrikket halstørklæde. Det er en teknik, som jeg endnu ikke har prøvet.

Ovenpå de simple strikkede klude trængte mine hænder og hoved til noget mere udfordrende for hovedet, men mere behageligt for fingrene.
Du kan se, hvad jeg gerne ville strikke her:

http://www.hendesverden.dk/handarbejde/strik/Dobbeltstrikket-torklade/

Desværre kunne jeg ikke med det samme finde ud af selve mønsterdiagrammet. Jeg skriver som regel ikke opskrifter ud fra nettet, men sidder og læser online, når jeg strikker. Og jeg kunne simpelthen ikke få mønsteret til at passe. Så til sidst lavede jeg bare min egen udgave, som blev et mønster på 9 pinde i stedet for de oprindelige 8 p. Jeg var dog ikke nået særlig langt, førend 10’øren faldt – og det gik op for mig, at mønster-diagrammet skulle drejes 90 grader! Jeg valgte dog at bibeholde min egen udgave med det ulige antal pinde. Det betyder nemlig, at farveskiftene bliver i begge sider af arbejdet i stedet for blot i den ene side. Jeg synes, at det giver et mere balanceret halstørklæde.

Desuden har jeg valgt at ændre længden til 185 cm. På den måde kan halstørklædet nå at blive snoet runde om halsen 1 ekstra gang. Det færdige arbejde vejer 146 g og så har jeg fået brugt nogle af mine rester.

Har du også mod på at prøve denne sjove teknik, så er der god hjælp at hente på youtube. Jeg brugte selv denne video med en demonstration af dobbeltstrik
https://youtube.com/watch?v=wN2Xw8pcdYw%3Ffeature%3Dplayer_detailpageDet kræver lige noget øvelse, men så er det også bare sjovt at strikke på denne måde.



Strikkede klude

Strikketøjet Posted on Fri, September 13, 2013 17:22:11

Nu blev det min tur til at prøve at strikke nogle vaskeklude og karklude.
Vaskekludene kan bruges som mundservietter og selvom jeg er vant til hæklede mundservietter, så blev jeg alligevel overrasket over, hvor dejlige disse strikkede klude var – både at bruge og at strikke.
http://tichtach.blogspot.dk/2012/06/sidste-strikkede-karklude.html
Det blev også lige til foreløbig to karklude, og du kan se her, hvor jeg fandt opskriften:
http://tempopatterns.blogspot.dk/2011/05/strikkede-karklude.html

Jeg skal også engang prøve at strikke nogle servietter med dette mønster
http://www.li.ru/interface/pda/?jid=3760829&pid=242027689&redirected=1&page=0&backurl=%2Fusers%2Fneri_iren%2Fpost242027689%2F



Hæklet cardigan i flere udgaver

Baby-ting Posted on Mon, September 09, 2013 22:06:53

For længe siden hæklede jeg denne cardigan.
Men jeg kan ikke finde et mønster, som jeg skulle have brugt – og det kan da også godt være, at jeg har digtet lidt på et mønster selv. Mønstret minder lidt om denne – men det er alligevel ikke den samme http://www.mor-far-barn.dk/articles.php?article_id=57


Jakken er inspireret af en Flower baby jacket, hvor du kan se mønster på engelsk.http://vendulkam.blogspot.se/p/free-patterns.html
Min udgave er dog meget mindre, nok en størrelse 4-6 måneder.

Så nu prøver jeg lige at lave en opskrift til mit eget brug og i noteform her:
Jakken hækles oppefra og ned i et stykke, men med inddeling i forstykke – ærme -rygstykke – ærme – forstykke således: 12 – 10 – 25 – 10 – 12 (ialt 69 m). Der slåes 71 lm op (incl. 3 lm som stm).
1. række: 1 st. i 3. lm fra nålen, 11 st i næste lm.(forstykke), 1 lm, 10 st (ærme), 1 lm, 25 st. (ryg), 1 lm, 10 st (ærme), 1 lm, 12 st (forstykke) vend.
2. række: 1 st. i hver af de næste 12 st., *1 st + 1 lm + 1 st* i næste lm-bue, 1 st i næste 10 st. gentag * til * 1 st i næste 25 st, gentag * til *, 1 st i næste 10 st, gentag * til *, 1 st i næste 12 st.
3. – 12. række Sådan fortsættes med at hækle st i st og 1 st + 1 lm + 1 st. i luftmaskebuen. Der øges derved med 8 st. på hver række.
Der er nu 22 st, 1 st + 1 lm + 1 st, 30 st, 1 st + 1 lm + 1 st, 45 st, 1 st + 1 lm + 1 st, 30 st, 1 st + 1 lm + 1 st, 22 st.
13. række: Hækl muslingemønster på delene til forstykker og ryg. Dvs. *1 st. spring 2 m over, (3 st + 2 lm + 3 st) i næste st., spring 2 m over * Gentag fra * til * så der er 4 muslinger på forstykket. Hækl 1 st der går gennem de næste 2 lm-buer samtidig (der hækles ikke muslinger på ærme-delen!). Fortsæt med muslingemønster over rygstykket =8 muslinger. Hækl 1 st der går gennem de næste 2 lm-buer samtidig (der hækles igen ikke muslinger på ærme- delen). Fortsæt med muslingemønster over det andet forstykke = 4 muslinger. Der er nu 16 muslinger på rækken.
14. – 18. række: fortsæt med muslingemønster.
19. række: Hækl muslingemønster, men nu med 3 st. + 2 lm + 3 st, 2 st i st fra foregående række. På den måde øges antallet af st. på rækken.
20. – 24. række. Fortsæt muslingemønster med 3 st. + 2 lm + 3 st og 1 st i hver af de næste 2 st.
Hækl et ærme: 34 st. hækles pr. omgang. Jeg vendte arbejdet, da det giver et andet ‘mønster’ end hvis man blot hækler samme vej rundt. Det skal være et lige antal masker, så ærmerne kan blive ens. (Der er hulmønster på det andet ærme)
14 omgange til ærmet.
Afslut med en muslingekant, denne hæklet således: *1 fm, spring 1 st over, 6 st i næste st, spring 1 st over* Gentag omgangen ud og afslut med 1 fm og en km i omgangens første fm.
Hækl det andet ærme. 34 st i første omgang. Hver anden omgang hækles med hulmønster således: *1 st, 1 lm* gentag omgangen ud. Arbejdet vendes ikke ved hver række på dette ærme. (Hvis det bliver for ‘åbent’, alternativ: Hækl 2 st i hver anden st hele omgangen rundt)
14 rækker til ærmet.
Afslut med muslingekant som det første ærme.
Herefter hækles en kant op ad det ene forstykke, rundt om halsen og ned af det andet forstykke. Vend og hækl muslingemønster (denne gang 6 st i en st, spring 3 st over) tilbage ad forstykket, halsen og ned af det andet forstykke. Der vil naturligt være knappehuller i muslingeborten. Sy knapper i, der passer til et sådan hul og hæft enderne.



Ragsok-garn til fødderne

Strikketøjet Posted on Mon, September 09, 2013 13:37:25

En venlig sjæl delte sin moders opskrift på sokker:
Str. 41/45
Strik på 4 pinde. str. 45 slå 14-15-14-15 masker op (58)
str. 41 slå 12 masker op på hver pind (48)
Strik rib, 2 r, 2 v til den ønskede længde.
Strik de første 14/12 masker, vend og strik vrang tilbage og strik den sidste pind med. De to andre pinde hviler. Strik 30 p/24 p til hæl.
Strik p næste vrang pind til der er 9 tilbage 2 sammen og strik en vend (glat strik) og strik til der er 9 m. tilbage strik 2 sammen og en vend til alle m. er væk. Strik hæl som du plejer og når der er 15/12 m tilbage strikkes fod i den ønskede længde
Tå. Strik 6 m og 2 sammen, der bliver nogle i overskud men dem strikker jeg bare. En omg. uden indtag og så 5 m 2 sammen. En mindre på hver anden pind, indtil du har taget 2 og 2 sammen. Træk tråden igennem og færdig.

Sokkerne var så flotte, at den opskrift vil jeg gerne bruge til noget af alt mit ragsok-garn.

Men først skal jeg lige have strikket den anden lommetøffel, som jeg fandt opskrift på her: http://blogg.hobbyboden.com/hedvig/index.php/2006/02/21/p5691
Til venstre ses tøflen før sammensyning og til højre er en sammensyet tøffel.
Og sådan ser de ud på mine fødder.



Kinesiotape – virker det?

Updating Posted on Sat, September 07, 2013 18:20:34

I de perioder, hvor jeg har haft det værst i albuerne, da har jeg endelig fundet noget, der virker bare lidt smertestillende: Kinesiotape. Det føles som et helt mirakel, når man har prøvet utallige andre ting uden nogen effekt.
Den seneste uge har været noget af en udfordring mht. til bla. nakkesmerter og migræne. Migrænen har betydet spændinger i kroppen og forværring af nakkesmerterne og sådan starter en ond smertecirkel. Det er ret smertefuldt bare at sidde op og derfor har jeg kigget lidt på internettet om der var noget om nakkesmerter og kinesiotape. Heldigvis har jeg en datter, som er ret hjælpsom med kinesiotapen. Tape, saks og denne video vil forhåbentlig gøre aftenen lidt lettere at komme igennem.
https://youtube.com/watch?v=IiJx4a1cxRk%3Ffeature%3Dplayer_detailpage
Update 1½ time senere: Yes! Det virker! Jeg opdager, at jeg nærmest har holdt på vejret og nu kan jeg begynde at trække det igen og slappe lidt af i ryg, nakke og skuldre. Måske er der alligevel noget, der kan afhjælpe følgevirkningerne af Whiplash.



Tubesokker

Strikketøjet Posted on Fri, September 06, 2013 09:37:23

Jeg har altid godt kunne tænke mig at strikke sokker, men har aldrig rigtig haft mod på det med strømpepindene. Et hvert forsøg er mislykkedes og ikke blevet særlig pænt. Heldigvis er der efterhånden kommet en del forskellige teknikker, som giver håb til strømpepinde-forskrækkede som jeg.
Det handler nemlig om teknik.
F.eks. kan man strikke strømperne på 2 rundpinde – og så oven i købet strikke begge strømper samtidig.
https://youtube.com/watch?v=i4iD77aJCAw%3Ffeature%3Dplayer_detailpage
eller der kan strikkes med magic loop på een rundpind. Der er et hav af tutorials til dette.
Jeg synes om begge metoder og bruger dem sådan lidt på skift.
Og så kunne jeg godt tænke mig at prøve disse tubesokker, som jeg også har hørt så meget om. Her er nogle af de forskellige opskrifter, som jeg gerne vil prøve af:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=98&d_id=35&lang=dk
http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-hende/2009_02_Spiralstroemper.aspx
http://stof2000.dk/userfiles/files/pdf/strik/Spiralsokkervoksen.pdf
men for nu bliver det vist en blanding af dem alle, med udgangspunkt i den nedenstående opskrift, da den passer bedst til det garn, som jeg lige har liggende.
Hælfri sokker

50gr. Garn til pinde nr. 3-3½
og 1 sæt strømpepinde
Slå 40 m løst op på pinde nr. 3-3½ og fordel dem på 3 pinde således: 14 – 14 – 12.
Strik 4 pinde rib – 2 r + 2 vr og forskyd ribben 1 maske på næste omgang, således:
1 vr + 2 r + 2 vr + 2 r osv. – slut med 1 vr.
Strik 4 pinde med disse masker og forskyd igen 1 maske, således:
2 vr + 2 r…
Fortsæt disse forskydninger på hver 4 pind – altid den samme vej – mod venstre!
Efter 21 x 4 pinde strikkes tåen i ene glat på denne måde:
1. omg – alle masker strikkes ret
2. omg – (6 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
3. omg – alle masker strikkes ret
4. omg – (5 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
5. omg – alle masker strikkes ret
6. omg – (4 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
7. omg – alle masker strikkes ret
8. omg – (3 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
9. omg – alle masker strikkes ret
10. omg – (2 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
11. omg – alle masker strikkes ret
12. omg – (1 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
13. omg – strik 2 r sammen hele omgangen igennem
Bryd garnet og træk enden gennem alle masker.
Stram dem til og hæft enderne på bagsiden.

øvrige gode links og tips til sokke-strikning:
http://www.paapinden.dk/tipsogtricks/sokker/to-sokker-paa-en-gang.php
og en opskrift til de mindste her:
http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-born/2013/09/37-G-Strikkeopskrift-Babysokker.aspx



Bøger og onlinekøb

Bøger Posted on Tue, September 03, 2013 12:12:59

Nogle gange går det godt og andre gange, går det knapt så godt.
Jeg havde glædet mig så meget til at få bøgerne fra www.sommerfuglen.dk – og især bogen af Lene Holme Samsøe : Babystrik på pind3 3. Men ak – istedet har jeg modtaget en bog med lignende titel : Babystrik på pinde 3½ – 4 – også af Lene Holme Samsøe. Godt nok har bøgerne næsten samme titel, men indholdet er trods alt lidt forskelligt.
Øv! Sådan kan det nogle gange gå, når man handler online. Nu afventer jeg svar fra sommerfuglen, hvordan vi lige får byttet til den rigtige bog.
Selve pakken var ellers så flot
Og imens kan jeg så nyde, at jeg fik købt endnu en Lene Holme Samsøe bog : Mere feminint strik. Bogen er nemlig på tilbud i Netto i øjeblikket til den blotte sum af 49,95 kr. Et rent kup.
Update: Sommerfuglen har svaret, at de sender den rigtige bog sammen med en returkuvert, så jeg kan sende den forkerte bog retur. Dejligt, at det kunne gå så let.



« PreviousNext »