Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Patchwork inspiration

Inspiring people Posted on Sat, March 10, 2012 22:39:35

hvis jeg mangler inspiration til patchwork, så har jeg fundet en blog, hvor der er rigtig meget patchwork og det er lige min stil.
Og en blog med gratis mønstre.

Ullas Quilt World har også mange søde ting og Auntiesquaintquilt

http://haandarbejdsom.blogspot.com/ har en del hæklerier og andet

Feeling stitchy har en masse inspiration med specielt broderi og gratis mønstre

2 fantastiske udenlandske sider med bla. meget hækling, men inspiration til stort set alt håndarbejde:

http://www.liveinternet.ru/users/veraxangai/rubric/1764750/

http://www.liveinternet.ru/users/orhideya6868/rubric/1948660/page37.html



Bagekursus, 4. del “Hjemmeforsøg”

Brød Posted on Sat, March 10, 2012 22:17:17

En del af den hjembragte rugbrødsdej, som vi ikke bagte, er idag blevet anvendt til dette traditionelle rugbrød.

Jeg havde håbet, at mit indkøb fra specialkøbmanden var nået frem idag, men det gjorde det desværre ikke. Derfor kunne jeg ikke anvende malt til at give farve og smag og jeg måtte nøjes med at putte lidt kulør i dejen, da jeg godt kan lide et mørkt rugbrød!

Da det er et traditionelt rugbrød, hvor kernerne har ligget i blød, så denne dejtype skal ikke være lige så flydende som til moderne rugbrød. Jeg måtte tilsætte ekstra rugmel i dejen, men det skyldes vist, at jeg også havde tilsat mere vand til kernerne, mens de lå i blød. Jeg tilføjede blot ekstra rugmel i dejen indtil den ikke længere gled ned fra siden af skålen. Dejen skubbede også fint tilbage. Og rugbrødet smagte rigtig godt.



Bagekursus, 3. del “Hjemmeforsøg”

Brød Posted on Sat, March 10, 2012 22:09:50

Det lykkedes også at få bagt den surdej, som vi fik med hjem. En dej, der kunne hældes direkte op i en smurt bageform og i ovnen. Det er et moderne rugbrød og derfor er dejen mere flydende, da kernerne ikke har været i blød først.

Brødet hævede fint i formen og det kom ud af ovnen med en centertemperatur på ca. 97 grader

Der er flere forskellige kerner i, både græskarkerner, hørfrø og solsikkefrø mv.

Det giver en meget flot skive.

Jeg valgte at bage den ene hjembragte dej, mens den anden blev gemt og anvendt til rugbrødssurdej.



Syede grydelapper med lomme

Patchwork maskinsyet Posted on Sat, March 10, 2012 21:43:21

Grydelapperne, som jeg tidligere har nævnt, er nu blevet færdige. Det er godt med sådanne små projekter, når der lige skal prøves nogle teknikker af. Frisyning på maskine skal vist øves noget mere, men grydelapperne kan da gå an til eget køkken.

Inden i grydelapperne er der nogle lag ‘Alu-vat’, som er ekstra beskyttende mod varme.

Og de ser sådan ud på bagsiden, hvor lommen er:



Dekorativ syning på maskine

Quilting Posted on Sat, March 10, 2012 21:41:24

Jeg er igang med at sy nogle grydelapper med lomme inspireret af denne vejledning. (De færdige grydelapper kan ses her.)

Da jeg nåede til quiltningen, så var mine fingre og hænder lettere brugte, så jeg prøvede at søge information om quiltning på symaskine. Det ville mine hænder være ret glæde for. Jeg fandt nogle rigtig gode videoer, som jeg gerne vil dele her:

<!–
WriteFlash('’);
//–>

<!–
WriteFlash('’);
//–>

<!–
WriteFlash('’);
//–>

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Det her er bare de første 4 tutorials om pyntesyning, men Patsy Thomson har foreløbig lavet 22 mini-instruktioner, der er utrolig inspirerende. Jeg har i hvert fald fået mod på at prøve min symaskine og min finmotorik af sammen!

Jeg vil dog røbe, at det med fri maskinsyning overhovedet ikke er så let, som det ser ud til i videoerne!



Vævede tøjmærker. Jubii, nu er de her!

Diverse andet Posted on Sat, March 10, 2012 21:40:56

Endelig! Mine vævede tøjmærker er kommet med posten. De har været ventet! Ikke fordi de er blevet forsinket leveret, men fordi jeg var så spændt på, hvordan de så ud i virkeligheden.

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Jeg har bestilt og modtaget 2 forskellige typer. Nikolais mærker er til at stryge på, hvilket mine egne mærker ikke er. Derfor ser de forskellige ud (udover at man kan vælge farver og skrifttyper).

Nu må jeg se at blive færdig med nogle af mine projekter, så jeg kan få afprøvet de mærker.



Sutteklud i egen udgave

Baby-ting Posted on Sat, March 10, 2012 21:35:33

Jeg fandt en sød og hjemmelavet sutteklud på nettet, som jeg fik lyst til at sy selv.

http://www.sewzannesfabrics.com/sewalongs.php?display=sewalongs_unique&id=9

Og ja – jeg ved godt, at mine udgaver ikke ser sådan ud. Sådan er det altid. Jeg kan ikke finde ud af at følge en opskrift.

Nikolai testede ‘nusse-evnen’ på min første sutteklud (til højre på foto). Det var altså kun fødderne, der var gode at nusse med! Derfor lavede jeg en blanding af sewzannes udgave og en kanin fra en bog af Anne-Pia Godske Rasmussen: Liv i kludene – sy, quilt og appliker. Jeg elsker hendes designs og små søde projekter! Kaninen blev straks godkendt: Den havde gode ‘nusse-ører’. Nå – men her kommer de så:

Der findes rigtig mange søde nusseklude og sutteklude. Søg evt. efter ‘blankie’.

Kroppen er syet af bomulds-flonel købt i Fjølners online shop: http://www.fjoelner.dk/

Kanin-hovedet er syet af en tilbuds-rest syntetisk ruskind, som jeg havde liggende. Det er superblødt. Jeg må holde øjnene åbne for nogle lysere farver.



Hæklet nålepude

Hæklerier Posted on Sat, March 10, 2012 21:26:22

Jeg har været igang med at hækle nogle nålepuder, som jeg faldt over påslagtenhelligko.dk

Indtil nu har jeg kun haft nålepuder af stof – men de bliver nu alle udskiftet med hæklede nålepuder. De hæklede nålepuder er meget lettere at sætte større nåle i.



Next »