Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Patchwork i TV

Patchwork diverse Posted on Sun, June 16, 2013 13:49:50

Yes – endelig – der er kommet lidt fokus på patchwork i dansk TV. Det er den nye kanal TV2 Fri, der har vist lidt i deres udsendelse Frihuset. Du kan også se programmerne her: http://fri.tv2.dk/hobby-og-fritid/2013-06-14-s%C3%A5dan-laver-du-patchwork-0



Elephant quilt

Patchwork maskinsyet Posted on Sun, June 16, 2013 13:38:33

Det er på tide, at få afsluttet nogle af de UFO’er jeg har liggende. I øjeblikket har jeg besluttet mig for at få min første bali-pop-quilt færdiggjort. Den har ligget et godt stykke tid nu. Den er syet af en pakke bali-pop, der hedder coconut. Selve mønstret er inspireret af Hugs and kisses-quilten fra Moda Bakeshop, men med en lille smag af Afrika.

Jeg har endnu en Coconut bali-pop liggende og efter at have set denne Quilt , så kunne kunne jeg godt tænke mig at bruge balipop-pakken til dette mønster : Bali Love Song Quilt.



Pigekjole med hulmønster

Strikketøjet Posted on Sun, June 16, 2013 13:31:29

Da jeg så denne pigekjole fra Familiejournalen, så måtte jeg bare i gang med at strikke lidt. Det bliver nok i langsom fremdrift, så jeg har lidt strikketøj, som jeg kan tage med på ferie. Der er jo ikke så længe til, at sommerferien står for døren.

Update 3. september:
Sådan kom kjolen til at se ud



I Spy block

Patchwork maskinsyet Posted on Mon, June 10, 2013 19:38:51

Der er blevet syet lidt mere på I Spy blokkene.

Idag er det blevet til en I Spy hippie-bus

Og i den forgangne weekend fik jeg syet en I Spy Campingvogn. Blokkene har forskellige størrelser, men det skal jeg nok finde en løsning på.

Måske jeg bare skal udvide hus-blokken. Eller beskære blokken med campingvognen. Det kan også være, at de bare ikke skal være i samme række. Det må tiden vise!



Abekatte-quilten

Patchwork maskinsyet Posted on Sat, June 08, 2013 17:52:37

Min abekatte-quilt har længe ligget færdig. Ja, det vil sige, næsten færdig. Den har manglet kanten. Efter at have kigget forgæves efter passende stof mange steder, så måtte opgive at finde det perfekte stof og i stedet slog jeg mig til tåls med en prikket brun kant. Det var åbenbart umuligt at finde noget, der overhovedet var brugbart til denne quilts farver og mønster.

Til slut valgte jeg noget prikket stof, som i det mindste også kunne se ok ud sammen med den prikkede bagside.

Og her er den så

Den er inspireret af quilten Monkey business, der er en af quiltene i bogen Quilts, baby! som jeg fortalte om her.

I bogens udgave er der dog mange flere abekatte. Det passede ikke lige til min udgave, hvor jeg har brugt mine ensfarvede stoffer, som var en test af dissapearing 9-patch inden jeg gik i gang med min I Spy quilt.

Abekattens øre giver lidt ‘3D’-effekt.

Abekattens grønne mave er ikke så ‘gennemsigtig’ når man ser quilten i virkeligheden. Det må være blitsen, som får den til at synes så transparant.

Originalquilten er bla. quiltet med bananer. Pga. det design, som jeg har brugt, så har jeg i stedet valgt at quilte nogle abe-ansigter fordelt på quiltens center-kvadrater.

Også denne quilt er med bambus-mellemfoer og her kan du se, at den prikkede flonel-bagside passer udemærket til den brune prikkede kant.



Hjemmelavede flødeboller

Slik Posted on Fri, June 07, 2013 09:50:27

For et par år siden prøvede jeg at lave hjemmelavede flødeboller. Jeg synes, at de var superlækre og også nemme at lave. Det eneste minus var, at jeg manglede en ordentlig bund! Mange opskrifter, som jeg fandt, havde marcipanbunde og den synes jeg er alt for søde. Derfor prøvede jeg dengang med nogle ‘småkager’ af tuilles-dej og det var ok. Så hørte jeg forleden, at man jo kunne forsøge med nogle rice crispy treats som bund til flødeboller. Det tror jeg også, at jeg vil forsøge på et tidspunkt.

Prøv at se her: http://pernilleshimmel.blogspot.dk/2012/08/rice-krispies-treats.html hvordan man laver RCT (Rice Crispy Treat)

Og skulle du ikke vide, hvordan man laver flødeboller, så er der en rigtig god video her

https://youtube.com/watch?v=YFOEMOtf4t8%3Ffeature%3Dplayer_detailpage

Der er tekster på, så man også kan følge med på dansk og der kommer rigtig mange gode informationer og forklaringer på, hvorfor man gør sådan.



Rabarbertærte med tvebakker

Mad fra haven Posted on Fri, May 31, 2013 16:39:19

I anledning af min svogers 40-års fødselsdag, var vi inviteret til fødselsdag. Her fik vi en fantastisk god rabarbertærte med tvebakker.

Opskriften var vist således:

500 g rabarber

100 g sukker

(vanillestang?)

1 helt æg

150 g smeltet smør eller flydende margarine.

8-10 tvebakker

hakkede nødder

skær rabarberne i stykker. Rabarberstykker, vanillekorn og sukker kommes i en gryde og koges op (som til rabarberkompot).

Pisk æggemassen luftig og tilsæt det smeltede smør.

Fordel rabarberkompotten i et tærtefad.

Fordel æggemassen over rabarberkompotten.

Knus tvebakkerne over æggemassen og pynt til sidst med de hakkede nødder.

Bages i ovnen ca. 30 min. ved 180 grader.

Jeg bad om opskriften på mail, men foreløbig er det her som jeg husker den, selvom jeg ikke er helt sikker på det med vanillestangen.

Der blev serveret creme fraiche og flødeskum til hos min søster. Jeg er hverken vild med flødeskum eller cremefraiche – men til gengæld elsker jeg is og efter min opfattelse, så var det et perfekt match af det søde og det syrlige med de sprøde tvebakker.



hæklet vest

Hæklerier Posted on Tue, May 28, 2013 21:29:20

Mens jeg har været syg har jeg påbegyndt et nyt hæklearbejde: En vest, der er inspireret af denne

http://lulsblog.blogspot.no/search/label/Crochet



« PreviousNext »