Min abekatte-quilt har længe ligget færdig. Ja, det vil sige, næsten færdig. Den har manglet kanten. Efter at have kigget forgæves efter passende stof mange steder, så måtte opgive at finde det perfekte stof og i stedet slog jeg mig til tåls med en prikket brun kant. Det var åbenbart umuligt at finde noget, der overhovedet var brugbart til denne quilts farver og mønster.

Til slut valgte jeg noget prikket stof, som i det mindste også kunne se ok ud sammen med den prikkede bagside.

Og her er den så

Den er inspireret af quilten Monkey business, der er en af quiltene i bogen Quilts, baby! som jeg fortalte om her.

I bogens udgave er der dog mange flere abekatte. Det passede ikke lige til min udgave, hvor jeg har brugt mine ensfarvede stoffer, som var en test af dissapearing 9-patch inden jeg gik i gang med min I Spy quilt.

Abekattens øre giver lidt ‘3D’-effekt.

Abekattens grønne mave er ikke så ‘gennemsigtig’ når man ser quilten i virkeligheden. Det må være blitsen, som får den til at synes så transparant.

Originalquilten er bla. quiltet med bananer. Pga. det design, som jeg har brugt, så har jeg i stedet valgt at quilte nogle abe-ansigter fordelt på quiltens center-kvadrater.

Også denne quilt er med bambus-mellemfoer og her kan du se, at den prikkede flonel-bagside passer udemærket til den brune prikkede kant.