Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Lav den hemmelige ingrediens selv – SMØR!

Mad til hverdagen Posted on Fri, August 30, 2013 16:34:20

Da jeg tidligere har opdaget, at den hemmelige ingrediens faktisk er SMØR, så måtte jeg lige prøve, hvordan det egentlig laves.

Og det er virkelig nemt! (men dyrere end alm. købesmør,så ikke her, at man bliver millionær ved at gøre-det-selv).

Barnelærdommen sad lidt fast endnu – og jeg gik igang med at piske noget fløde, der var tilbage fra Nikolais fødselsdag (overskydende fløde fra den varme chokolade med flødeskum). Det er bare at blive ved med at piske på høj hastighed – indtil fløden skiller i smør og kærnemælk. Derefter brugte jeg min finmaskede si og siede kærnemælken fra. Tilsatte lidt salt – og vupti – dejlig smør, som Nikolai og hans ven indtog sammen med undertegnede i en bagekartoffel.

Så nu har jeg også prøvet det smiley

og når vi nu er i gør-det-selv-humør, så skal der også laves påskeklip til flødekartonen, så den er klar til at så karse i.



Så er der youghurtboller

Brød Posted on Fri, August 30, 2013 16:32:51

Det blev tid til at få brugt det sidste af den hjemmelavede yoghurt og det blev altså til yoghurtboller. Opskriften er egentlig fra et franskbrød – tilpasset til et yoghurtbrød – og så halveret og lavet til boller istedet.

350 g hvedemel

100 g sigtemel

3 dl yoghurt

25 g smør eller margarine

25 g gær

2 tsk. sukker

1 tsk. salt

Jeg brugte tørgær og startede derfor med at blande hvedemel og tørgær. Resten blandes sammen og æltes godt igennem.

hæves ca. ½ time.

Formes til boller og hæver ca ½ time igen.

Jeg penslede bollerne med lidt lunt vand – men det er en gammel vane.

Bag i ovnen ca. 12 min ved 220 grader.

Denne gang huskede jeg foto, førend bollerne blev spist

Velbekomme.