Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Patchwork i fællesskab

Patchwork diverse Posted on Fri, August 24, 2012 08:43:19

Efter at have deltaget i Hannes Sommer DHU, så har jeg fået mod på at deltage i nogle flere af disse ‘sy-med-andre-opgaver’. Så efterår og vinter vil jeg bla. prøve at få syet disse projekter:

Månedsblokke (BOM = Block Of the Month) fra Quilt worlds blog (Bloggers BOM quillt-a-long). Selvom den er ved at have kørt et år – så håber jeg, at jeg alligevel kan nå at deltage – altså at blokkene ikke bliver slettet.

Og så begynder der en ny quilt-a-long på en amerikansk blog – en efterårs blog fest – men Laila fra Baliquilt har lovet at oversætte instrukserne til dansk, så jeg har tilmeldt mig hendes blog.



Tasker i alle udgaver

Sytøj i øvrigt Posted on Sat, August 18, 2012 09:14:48

Jeg har ledt (forgæves) efter et mønster eller en tutorial på en pengekat, men til gengæld fandt jeg nogle gode hjemmesider med hjælp og vejledning til alle udgaver af tasker. Hjemmesiderne er godt nok på engelsk, men jeg tror, at jeg kan finde ud af det alligevel. Så en dag må jeg forsøge mig med en hjemmesyet taske og bagntelle har en rigtig god hjemmeside.

Måske jeg skulle starte med sådan en rejse-papir-organisator (travel organizer), som timble har en god vejledning til.



Hannes Patchwork SOMMER DHU 2012 – færdig

Patchwork maskinsyet Posted on Wed, August 15, 2012 16:22:51

Da jeg påbegyndte denne DHU fra Hannes Patchwork var det min akt at sy den på amerikansk. Men det er jo enhver kvindes ret at ændre mening, så jeg valgte at sy på maskine i stedet. Det var noget at en udfordring. Der var en vejledning fra Hanne, men den synes jeg ikke var egnet til maskinsyning. Så jeg måtte selv prøve mig frem. For at kunne samle stykkerne på maskine, så var jeg nødt til at samle nogle firkanter først, som så kunne syes sammen. Der skulle være nogle sy-linier, der gik hele vejen gennem det færdige arbejde.

Samtidig vidste jeg, at jeg aldrig ville bruge et net med disse farver og mønstre. Derfor var det med at finde på noget andet. Jeg har været ret glad for det sidde-underlag, som jeg tidligere har syet og derfor besluttede jeg at sy endnu et siddeunderlag.



sådan samles kanten

Patchwork maskinsyet Posted on Sat, August 11, 2012 16:17:41

Ja, heldigvis kan man hele tiden lære noget nyt – og smartere

https://youtube.com/watch?v=cuS76wVW210%3Ffeature%3Dplayer_detailpage



Crème brûlée med rabarber

Desserter Posted on Fri, August 10, 2012 17:58:12

For nogen tid siden købte jeg nogle brændere til creme brule i Bilka. Nu var det tiden at få en af dem afprøvet.

Iflg Michael var det verdens bedste dessert!

Rabarberkompot:

500 g rensede rabarber skåret i 2-3 cm. stykker

1 vanillestang

150 g sukker

Kornene skilles fra vanillestangen og blandes med sukkeret og rabarberne. Det hele kommes i et ovnfast fad, som dækkes med sølvfolie.

Bages i ovnen ved 200-225 grader i en halv times tid.

Køles af.

Cremebrulee med kokos og rabarber

Ingredienser til 4 personer:

1 portion rabarberkompot

1 stang vanille

1/4 l piskefløde

1 ds. kokosmælk, 400 g

6 æggeblommer

100 g sukker

ca. 75 g rørsukker

Fremgangsmåde:

Vanillekorn fjernes fra vanillestangen. Fløde, kokosmælk, vanillekorn og vanillestang gives et opkog i en gryde.

Æggeblommer og sukker piskes luftige og den varme kokos/vanillemælk tilsættes. Hele massen hældes tilbage i gryden og varmes igennem igen. Rør imens – ca. 2-3 minutter – det må ikke koge!

Fordel rabarberkompot i 4 skåle. Si og fordel herefter cremen over rabarberkompotten.

Sæt skålene i vandbad i ovnen i 150 grader i ca. 45 min.

Stil skålene koldt i minimum 1 time.

Drys rørsukker over cremen og brænd toppen så sukkeret lige smelter, men uden at opvarme cremen.



Fri quiltning på maskinen

Quilting Posted on Wed, August 08, 2012 13:06:23

Jeg har i meget meget lang tid haft nogle sampler-blokke liggende, som jeg var kørt lidt træt i. Det lykkedes mig, at få samlet og quiltet blokkene som quilt-as-you-go blokke før sommerferien.

Nu har jeg så besluttet at få en lille quilt ud af det og har netop modtaget Marti Michells bog: Machine quilting in sections – don’t finish another quilt until you read this book!

Det er derfor lykkedes mig at få sat borter på quilten og jeg har nu genset/repeteret, hvordan man maskinquilter. (Se evt. tidligere blogindlæg her)

I den forbindelse fandt jeg en del flere videoer, som jeg sikkert gerne vil gense på et senere tidspunkt. De er ganske lærerige:

https://youtube.com/watch?v=fFcITNjuGnM%3Ffeature%3Dplayer_detailpage

der er mange flere videoer fra lcvday, så dette var blot den første i rækken.

https://youtube.com/watch?v=emNxOb-oQfM%3Ffeature%3Dplayer_detailpage

1 times kursus, så hav god tid, hvis filmen skal ses til slut



Stikkelsbær marmelade i bagemaskinen

Desserter Posted on Sun, July 29, 2012 12:55:18

Min kære mor har været så sød at plukke alle de røde stikkelsbær i haven ved vores sommerhus. Jeg har fået 2 kg. af de dejlige bær, renset og i poser.

Min bagemaskine har et program, der hedder ‘jam’ og det vil jeg afprøve idag.

Tænd ovnen på 120 grader og stil de rene sylteglas ind i ca. ½ time for at desinfektion. Lad glassene blive i ovnen indtil marmeladen skal påfyldes.

1 kg. stikkelsbær, skyllet og renset

500 g sukker

2 dl. vand

2 tsk. atamon

og så bare find det rigtige program og tryk start.

Det er vigtigt at alt, hvad marmeladen kommer i berøring med, er så sterilt som muligt (læs f.eks. her, hvordan).

Jeg elsker stikkelsbærmarmelade på pandekager. Vi skal vist snart have pandekager her!



Prioriter dine golfbolde og småsten

Diverse andet Posted on Wed, June 20, 2012 16:20:13

Læste disse vise ord på FB idag. Det er ikke første gang, at jeg har hørt den, men den er stadig lige god!

Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige; når 24 timer pr. døgn ikke er nok – så husk syltetøjsglasset og kaffen…

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig.
Da timen begyndte tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, hvilket ………klassen var enige om, at det var det.

Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen klassen, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok at det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”.

Derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge i glasset, hvilket effektivt fyldte de små hulrum der var imellem sandkornene. Klassen grinede…

“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af.“Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting – jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner – de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget – såsom jeres levebrød, hus, bil osv. Sandet er alle de andre småting“.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først – de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne – resten er bare sand“.

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven” Tænk lige over det…



« PreviousNext »