Læste disse vise ord på FB idag. Det er ikke første gang, at jeg har hørt den, men den er stadig lige god!

Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige; når 24 timer pr. døgn ikke er nok – så husk syltetøjsglasset og kaffen…

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig.
Da timen begyndte tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, hvilket ………klassen var enige om, at det var det.

Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen klassen, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok at det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”.

Derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge i glasset, hvilket effektivt fyldte de små hulrum der var imellem sandkornene. Klassen grinede…

“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af.“Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting – jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner – de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget – såsom jeres levebrød, hus, bil osv. Sandet er alle de andre småting“.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først – de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne – resten er bare sand“.

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven” Tænk lige over det…