Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Posten kom forbi – igen

Patchwork diverse Posted on Wed, June 20, 2012 12:20:12

Denne gang med pakke fra www.baliquilt.dk, hvor der i øjeblikket er udsalg. Jeg har glædet mig helt vildt til at få denne pakke og jeg håber, at det nu kan lykkedes mig at skære stof uden at det hele glider for mig og ødelægger stoffet!

Jeg har også haft manden til at hjælpe med at bestille en lampe på Amazon.co.uk. Lampen kunne desværre ikke fåes i Danmark, så jeg håber, at vores rejseadaptor kan bruges, når lampen skal tilsluttes el-nettet her!



Hjælp til farvevalg

Patchwork diverse Posted on Thu, June 14, 2012 22:40:42

Jeg er gået med på bølgen med Hannes patchwork sommer DHU 2012. Det er virkelig en stor udfordring af finde stof til noget, når man ikke ved, hvad man laver! Jeg har hentet stof op fra kælderen – og hentet mere stof – og så lidt mere – indtil hele gulvet lignede et patchwork-gulvtæppe! Farvevalget var svært og jeg kom derfor i tanke om en hjemmeside, som jeg tidligere har haft meget glæde om i forbindelse med mit digiscrap. Det var en hjemmeside, hvor man kunne vælge en farve med et museklik – og derefter foreslog hjemmesiden nogle forskellige farvetemaer. Det var både farvetemaer med kontrastfarver, komplementærfarver osv. Men desværre kunne jeg ikke huske, hvad hjemmesiden hed. Heldigvis fandt jeg nogle sider, som også kan give inspiration til farvevalg og farvetemaer.

http://www.design-lib.com/color_tool_schemer.php

http://www.colorschemer.com/online.html

Der er sikkert mange flere lignende hjemmesider, og muligvis også nogle, der er bedre end de ovennævnte, men det var de bedste, som jeg lige kunne finde. Det er vældig sjovt at prøve nogle af farvesammensætningerne af. Prøv selv!



Posten kom forbi

Patchwork diverse Posted on Mon, June 11, 2012 13:18:49

og havde stof med fra Desto.dk :

Der var hurtig levering og jeg havde nogle spørgsmål, som jeg stillede i en mail. Der var hurtig og venlig svar. Stoffet er fin kvalitet og prisen er lav! Det er nok ikke sidste gang, at jeg har handlet online der!



Nye patchwork-linialer mv.

Patchwork diverse Posted on Tue, March 27, 2012 12:02:55

I forbindelse med syningen af mit Farmer’s Wife tæppe, så manglede jeg en linial på 16×16 cm. Og da jeg alligevel skulle bestille den, så fandt jeg også lige nogle andre ting hos BL-Trading, som jeg kunne bruge. Der var nemlig tilbud på nogle af de andre ting, som jeg manglede, bla. quilterammen.

Jeg bestilte varerne online igår og de er allerede kommet med posten her til formiddag. Dejligt!



Forkortelse indenfor Quiltning og Patchwork

Patchwork diverse Posted on Thu, March 22, 2012 20:52:09

Det sker jævnligt, at jeg støder på nogle forkortelser inden for patchwork- og quiltning.

De mest almindelige er:

BOM=Block of the Month – månedens blok

UFO=UnFinished Object – UFærdig Opgave

PHD=Project Half Done – Projekt halvt færdig

Der findes mange andre, og en del af dem kan ses på patchworkgruppens blog



Stryge-/skære-/tegnemappe

Patchwork diverse Posted on Fri, March 16, 2012 14:02:57

Så blev jeg færdig med min stryge-skære-tegne-og-design-mappe.

Materialerne har jeg købt hos Hannes.

Der følger en vejledning med, som jeg dog alligevel ikke brugte. Jeg kunne simpelthen ikke nænne at lime min skæreplade fast, idet jeg ikke kunne vælge om jeg skulle have centimeter-siden eller inches-siden oppe. Jeg bruger begge måleenheder.

Istedet valgte jeg at lime mikrofleece på den side, hvor skærepladen skulle have siddet. Så nu har jeg min egen lille ‘design’-plade med. Når jeg har skåret delene, så kan de samles på mikrofleecen, hvor de bliver siddende til jeg skal bruge dem. Sandpapiret på den modsatte side sikrer, at stoffet ligger fast, når man skal overføre og tegne mønster på det.

Da skærepladen nu sidder løst, så har jeg lavet en elastik, som sættes på mappen, når mappen skal transporteres. Så falder skærepladen ikke ud.

Ydersiden af mappen er monteret med thermolam, så jeg kan åbne den og bruge den som et lille strygebræt.

Så nu kan jeg det hele og har mulighed for let at transportere min ‘arbejdsplads’ med mig.



« Previous