Åh, det er længe siden, at jeg har været i haven. 1½ uge med forkølelse (Virus sagde lægen) er nu endelig vendt til det bedre og jeg trængte sådan til at komme lidt ud og få lidt luft. Foråret var så længe om at komme i år og derfor har haven nærmest eksploderet i de seneste 2 uger – og jeg er gået glip af det hele.

Der er nu stadig en masse at nyde i haven og jeg blev også helt glad af at se blomsterne begynde at springe ud.

Træpæonen er netop sprunget ud i dag.

Rødklokken har også vokset sig stor og fuld af blomster.

Storkonvallerne med de fine klokker – og ja, skvalderkålen er sørme også blevet kæmpestor!

Løjtenants hjerterne er begyndt af afblomstre. Det er ikke lykkedes mig at finde min dværg-udgave af denne skønne plante, så den har nok ikke overlevet den hårde og lange vinter.

Storkenæbene er til gengæld med ekstra mange blomster i år.