Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Strikkede muffedisser

Strikketøjet Posted on Tue, December 04, 2012 15:17:16

I disse kolde vinterdage med sne og frost, kan man godt bruge noget til at varme fingrene.

Jeg fandt den første opskrift på http://www.ravelry.com/

Man skal være medlem (det er gratis), men så er der også et hav af gode og inspirerende opskrifter.

Det første par fingerløse handsker, er et Fair Isle-mønster (Inca Alpaca Fair Isle Mitts byRobin Melanson)

Jeg havde ikke lige strømpepinde i den tykkelse – så jeg strikkede alm. frem og tilbage og syede dem til slut sammen i siden. Jeg havde forventet, at sømmen ville kunne mærkes – og måske endda ville genere, men heldigvis var det ikke tilfældet. Man mærker slet ikke, at den er der!

Mens jeg strikkede, huskede jeg en udsendelse, som jeg engang så i TV. Jeg tror, at det var Søren Rye, der besøgte det lille ø-samfund og fik et kig i de forskellige håndværkeres liv og værker.

Det andet par muffedisser, som jeg fik strikket er meget lettere – og har en utrolig god pasform, idet ribstrik jo strækkes eller sammentrækkes til det passer.

Opskriften er fundet her: http://www.berroco.com/exclusives/jacoby/jacoby.html

De ensfarvede ribstrikkede muffedisser er en del tyndere og derfor lettere at have på. Til gengæld er de ikke helt så varme, som de første handsker, der både er strikket i tykkere garn og på tykkere pinde. Samtidig har jeg også syet mønstret på efter at stykkerne var strikket (i stedet for at strikke mønstreret løbende, som opskriften egentlig sagde) og det bidrager selvfølgelig yderligere til at gøre de første muffedisser tykke og varme.

Jeg kunne da godt finde på, at strikke de ribstrikkede muffedisser igen i nogle andre farver.



Julestof du selv kan lave

Patchwork diverse Posted on Tue, December 04, 2012 15:08:58

Når jeg ser de mange smukke julestoffer og patchwork, der bliver syet af julestoffer, så er der så mange ting, som jeg gerne vil sy. Jeg har dog ikke alle de flotte julestoffer, der kan blive ret dyre i indkøb. Sidste år havde jeg kun 2 rester af julestof, så jeg gik igang med at lave noget julestof selv.

Jeg har altid noget ensfarvet lagenlærred i flere forskellige nuancer liggende. Der er nemlig ofte nogle rester på tilbud i stofbutikkerne. Så fandt jeg nogle af mine stempler frem og noget guld-akrylfarve og så igang med at stemple på stoffet og rulle med skumrullen.

Det stribede stof er færdigkøbt, tillige med stoffet med iskrystallerne. Resten er blot ensfarvet lagenlærred med akrylmaling.

Her er resultatet: En juleløber.

Der blev lige til nogle gløggbrikker i japansk foldeteknik også.

Og så lige et nærbillede…

Brug et stryge-stykke, da akrylfarven ellers godt kan smitte lidt af på strygejernet!

Jeg har stemplet stoffet før sammensygning – men man kan selvfølgelig også vælge at færdiggøre hele arbejdet – og til slut stemple, hvor man synes.