Både Michael og jeg var ret slappe i betrækket efter den sene hjemkomst natten mellem torsdag/fredag. Det var jo hverdag fredag, med arbejde for Michaels vedkommende og Nikolai skulle i skole, Michelle og jeg havde også nogle ærinder. Derfor blev det ikke til mere end en tanke på de brød-deje og sur-deje, der stod i køleskabet.
Lørdag var vi stadig ret udkørte og kunne ikke rigtig fokusere på bagning, men dejene blev nok ikke bedre og bedre i køleskabet, så det var igang med at forsøge.
Først lavede vi boller, der blev helt flade. De hævede bare slet ikke. Vi tog noget dej fra og spædede op med vand til en surdej. Den var hurtigt klar og boblede lystigt i løbet af 3 timer. Selvom bollerne var helt flade, så var smagen dog god nok.
Med den anden del af dejen, valgte jeg at putte lidt mere mel i, da dejen simpelthen flød helt ud. Derefter kom den i form, for i det mindste at kunne blive til et spiseligt brød. Det viste sig, at bagetiderne i vores kursusmateriale var helt hen i vejret – enten bager vores ovn meget anderledes – eller er det en ‘fælde’ i opskriften fra kurset. Her står at brødet skal bages ved 220 grader – mens der i Meyers bog står, at brødet skal bages ved 250 grader. Da jeg først opdagede forskellen efter at brødet havde været inde i ovnen i 22 grader ved 220 grader, så valgte jeg at give det 10 min. længere ved de 220 grader og chekke med stegetermometer. Så nåede det en centertemperatur på 96 grader og så nogenlunde ud.
Selvom det var lidt kompakt, så smagte det alligevel dejligt.
