Gullermukkens blog

I øjeblikket står mynten og ser så indbydende ud i haven. Jeg vil rigtig gerne få brugt noget af det og samtidig forlænge glæden ved at have sine egne krydderurter i haven. Indtil nu har vi bare nydt at pifte rabarbersaften op med lidt hakket mynte. Nu er efteråret jo faktisk kommet og inden længe ser mynten nok ikke længere så indbydende ud, så jeg vil igang med nogle af de forskellige ideer.

Her i familien har vi ikke så megen erfaring med mynte, så jeg må prøve mig frem med nye opskrifter, selvom Michael foreslår at den bruges i Mojitos og her er der da også nogle forskellige af slagsen.

Det kunne være spændende at prøve en mynteis med chokolade, når jeg nu har fået den ismaskine sidste jul. Eller den mere syrlige sorbet-is, Mynte-lime-sorbet.

Eller måske prøve at skifte rosenbladene ud med mynteblade og lave kandiseredemynteblade. Der er i øvrigt også en anden måde at kandisere blade og blomster på.

Hvad med Melon i Myntesukker eller myntesalt?

Jeg tror ikke jeg har mod på myntegele, som Viden om Mad bla. foreslår. Det kunne jo også bare blive til at hakke nogle mynteblade og fryse ned i isterninger.

Det er selvfølgelig, når man bager sit brød i en gryde!

Gryden skal opvarmes sammen med ovnen, så den er meget varm, når dejen hældes i. Det varme låg sættes på og gryden kommes i ovnen. På den måde bliver væsken/vandet i brødet. Og flot ser det ud, når brødet er færdigt.

Det smager også godt og holder sig fint frisk et par dage uden at blive tørt.

Jeg fandt opskriften på den fantastiske hjemmeside kvalimad.dk, hvor det kaldes ‘verdens bedste brød’. Der er også video til, så alle har en chance for at være med.

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Jeg fandt en opskrift på nettet til hæklede giraffer. De er faktisk lette at lave og jeg elsker at få brugt nogle af garnresterne, så der kommer nok et par giraffer mere. Måske også nogle, der er i en anden størrelse. Mønsteret er forholdsvis let at regulere til og kan ses her.

Jeg vil prøve at få sat fotos ind efterhånden.

Her er den første giraf:

I det tidligere indlæg skrev jeg om det ‘upræcise patchwork’, som jeg gerne ville afprøve. Det er virkelig sjovt. Foreløbig er jeg nået til at skulle quilte noget, der er tænkt som et vægophæng.

Jeg har ikke så mange patchwork-midler og laver mest af rester og hvad jeg lige har fået samlet herhjemme. Denne gang var det nogle stofrester, der ligner at det er fraklip ved produktion af nogle ovale duge. Jeg har fået stofresterne af noget familie og det er vist nok fra en eller anden fabriksudsalg for mange mange år siden. Det giver en vis tilfredsstillelse at få brugt nogle af alle de stofrester, som gennem årene hober sig op. Samtidig er det også min egen måde at hylde patchwork historien, da patchwork jo er startet som en måde at få ‘nyt-af-gammelt’ (genbruge), da de økonomiske tider var anderledes og man ikke bare brugte og smed væk.

Der findes så mange hjælpemidler og lækre ting til patchwork og mange af dem er ret dyre. F.eks. kunne jeg rigtig godt tænke mig at kunne bruge noget af det lim, der holder lagene sammen ved quiltningen, men jeg har hverken spraylimen eller rummet, hvor jeg kunne hænge arbejdet op og spraylime – så jeg må ‘nøjes’ med at hæfte lagene sammen med sikkerhedsnåle. I det mindste stikker jeg mig da ikke hele tiden under syningen.

Det er et lille projekt, der er godt egnet til at jeg kan øve mig i frihåndsquiltning på maskinen. Her gør det ikke noget, at stingene ikke er perfekte. Tværtimod. Det passer faktisk bedre til hele arbejdets udtryk, hvis det er lidt skævt og varieret.

og det er noget, som jeg godt kan lide.

På en gruppe for patchwork, fandt jeg også nogle links til gode videoer.

Jeg fandt bla. disse videoer på YouTube (i 3 dele). Her viser Alicia Merrett, hvordan man laver patchwork uden linial. Det må jeg altså bare prøve.

<!–
WriteFlash('’);
//–>

<!–
WriteFlash('’);
//–>

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Jeg har læst mange steder, at fingerbøl er nødvendigt, når man syer. At man hurtigt vænner sig til at have fingerbøl på fingeren. Det gælder bare ikke for alle. Jeg har prøvet flere gange og flere forskellige fingerbøl – men det duer bare ikke for mig. Og ja – jeg ville bestemt ønske, at jeg kunne vænne mig til at bruge dette sytilbehør, for i øjeblikket har jeg hele tiden tynd hud på langefingeren, som jeg bruger tl at presse nålen igennem stoffet med. Og det gør altså ondt. Derfor har jeg indstillet syningen lidt, bare indtil huden er helet lidt op igen.

Og derfor står den på hækling.

Jeg fandt disse søde hæklede blondearmbånd, som jeg bare måtte prøve at lave:

Opskriften fandt jeg her. Den er meget let og kræver blot, at man kender luftmasker og fastmasker!

Jeg kan lige oversætte den, da den er så kort:

Hækl 4 luftmasker

1 fastmaske i 2. luftmaske fra nålen, 1 luftmaske, spring 1 luftmaske over og 1 fastmaske i næste (sidste) luftmaske. 4 luftmasker. Vend

1 fastmaske i 1. fastmaske, 1 luftmaske, spring 1 luftmaske over og 1 fastmaske i næste (sidste) luftmaske. 4 luftmasker. Vend

fortsæt til arbejdet har den ønskede længde. (Jeg valgte at lave den sidste række således: 1 fastmaske, 4 luftmasker, spring 1 luftmaske over og 1 fastmaske i næste (sidste) luftmaske. På den måde fik jeg en løkke/’trendse’ til en knap).

Bryd garnet og hæft enderne. Væv evt. et tyndt silkebånd ind mellem de midterste luftmasker.

Man kan selvfølgelig kombinere armbåndene, som man ønsker. Eller hækle perler med – eller væve et perlearmbånd ind i stedet for silkebånd.

For nylig fandt jeg en kageopskrift, som jeg havde klippet ud af et ugeblad. Og den ville jeg rigtig gerne afprøve. Desværre har armen drillet i et par uger, så det er ikke rigtig blevet til noget – andet end at købe ingredienserne.

Heldigvis har jeg mor Lis, som jo hjælper mig hver dag. Derfor blev det til min opskrift og supervision – og mors arme.

Opskriften kommer her:

Dej:

600 g Amo mel

300 g smør eller margarine

75 g sukker

2 æg

2 dl kold mælk

50 g gær

Fyld:

Remonce af 200 g smør og 200 g sukker og lidt kardemomme.

Pynt:

Smeltet smør eller margarine samt sukker.

Fremgangsmåde:

Gæren røres ud i den kolde mælk. Mel og de øvrige ingredienser æltes i til en ensartet dej.

Dejen hæver til dobbelt størrelse på et lunt sted, tildækket.

En trediedel a dejen formes til en kugle, og resten deles i fire lige store kugler og hviler et par min.

Den store kugle rulles ud til et firkantet stykke, lidt mindre end bradepanden (30 x 40 cm)

Den udrullede dej lægges i en smurt bradepande og trækkes således, at den når et par centimeter op ad siden. En trediedel reonce smøres jævnt over dejen.

Rul de resterende klumper dej ud til stykker på 12 x 40 cm. Fordel resten af remoncen på disse. Rul hvert stykke sammen fra den brede ende – som en roulade. Læg dem i bradepanden med passende afstand.

Med en saks klippes snit med ca. 3 cm´s mellemrum i hver af disse roulader. Skub snittene skiftevis til højre og venstre, så bunden dækkes.

Lad kagen hæve til dobbelt størrelse et lunt sted.

Stryg med smeltet smør eller margarine. Drys med sukker og bag kagen ved 200 grader på midterste rille i ca. 25 min.

Jeg ville gerne have henvist til et foto – men har ikke lige kunne finde et. Der er åbenbart mange forskellige ‘HC Andersen’-kager! Der var heldigvis et foto med i den opskrift, som jeg havde klippet ud. Ellers kan det godt være lidt vanskeligt at forstå det med klip og til højre og venstre! Og ups – nu opdager jeg også, at vi glemte kardemommen. Så den kan altså godt undværes, hvis man ikke lige har det.

Og nu er det også alt for sent at tage foto af den hjemmebagte

Så det må blive næste gang.

Under et besøg hos svigerforældrene, så jeg denne trådholder. En af de ting, som man føler, at man bare må eje. Og jeg var så heldig, at svigermor kunne skaffe en magen til, som jeg så fik i gave. Så nu har jeg også en trådholder til at holde styr på sytråden.

Er den ikke bare lækker?