Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Hyggedag og trylledej

Børnenes hjørne Posted on Sat, December 22, 2012 14:57:06

Den 7. december 2010 skrev jeg i min dagbog:

Nikolai er stadig ikke kommet sig over sine skoldkopper og var derfor hjemme igen idag. Det blev til lidt juleklip og mit første forsøg med trylledej. Jeg havde en ide til nogle lette julemænd – men det blev ikke helt som jeg ville have det. Og sikke lang tid, det skulle bages.

Først fik jeg kludret i opskriften – og så havde jeg ikke taget højde for, at dejen ‘hæver’ en smule – selvom der ikke er gær i. Man kunne heller ikke stille de høje slanke julemænd og træer op – de sank bare sammen. Derfor måtte jeg figurerne ned at ligge på bagepladen.

Da de så langt om længe var bagt eller ‘tørret’, så var de blevet lidt runde i bunden, så de ikke længere kunne stå op. Jeg må prøve at slibe dem lidt i morgen inden de bliver malet. Der skal vist rigeligt med maling til, da den side, der lå på bagepladen, har slået revner.

Her er den opskrift jeg fik fra en bog med julepynt:

2 kopper vand

1½ kop salt

4 kopper mel.

Rør saltet ud i vandet og tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt til dejen er smidig. Lad gerne dejen hvile en time eller to inden du begynder at forme.

Man får altså rigtig meget salt på fingrene, når man arbejder med dejen – så overvej lige det en gang, hvis du har rifter eller sår (måske fra skoldkoppersmiley) på fingrene.

Nisserne blev malet og kom til at se sådan ud. Efter ide af Nikolai, så kom der også nogle snemænd og juletræer.

Det er muligt for selv de mindste børn, at være med her.



Dækkeservietter til jul

Jul Posted on Sat, December 22, 2012 14:51:40

I starten af december 2011 var jeg næsten færdig med nogle dækkeservietter med jule sticthery. De så sådan ud.

Desværre nåede jeg ikke at blive færdig inden jul. Der manglede kun kanten. Min symaskine stod i kælderen og pga. smerter i mine fødder, så var det umuligt for mig at komme derned og få syet (jeg kunne hverken gå ned ad trappen – eller trykke på symaskinespeederen). Jeg havde også ret ondt af mig selv og frygtede, at de ville ende som en UFO.

Heldigvis lykkedes det mig at blive færdig med dem i 2012.



Hannes JuleDHD 2012 – helt færdig

Patchwork håndsyet Posted on Sat, December 22, 2012 09:43:47

Endelig – jeg blev færdig med Hannes JuleDHD 2012.

Den passer perfekt på min lille reol i spisestuen.

Jeg har quiltet nogle juletræer og stjerne i de store felter, og quiltet rundt om juletræerne og stjernerne. Da min udgave er syet på amerikansk, så var monteringen noget anderledes og drillede mig lidt indtil jeg fandt ud af at skære lidt af hjørnerne på bagsidestoffet.

Så kan det godt blive jul.



Morbus Bechterew og andet Gigt-TV

Updating Posted on Sat, December 22, 2012 09:38:34

I år har jeg brugt en del af min tid på reumatologisk afdeling og har bla. fået diagnosen Morbus Bechterew. Jeg er stadig ret usikker på, hvad det egentlig er og ikke mindst, hvad det indebærer. Der er ikke så meget hjælp at hente på internettet, men gigtforeningen har dog lavet en side med ‘gigt-tv’. Der er en række videoer om de forskellige gigtsygdomme, og du kan se dem her http://www.gigt.tv/



Hannes JuleDHD 2012 – næsten færdig

Patchwork håndsyet Posted on Mon, December 17, 2012 16:28:59

Det er ikke blevet til så meget syning i de seneste uger. Idag var det planen, at jeg skulle afsted for at købe julegaver. Tiden er jo ved at blive noget knap. I morges stod jeg så op til 2 syge børn og det blev derfor en hjemmedag.

Jeg har fået startet op med at lave lidt konfekt og så blev der også lidt tid til syning. Det ville jo være dejligt, hvis jeg i det mindste blev færdig med jule-DHD’en inden det blev jul.

Det har været sjovt at være med i juleDHD. Der har dog været noget mere inspiration og overraskelse ved at se resultaterne af de tidligere mønstre. Denne gang har rigtig mange deltagere valgt at købe de færdige stofpakker, så der har ikke været så stor variation i de færdige udgaver. Men jeg klager ikke. Jeg var jo heldig at vinde mit stof hos Hannes.



Foldede papirstjerner

Papir Posted on Sat, December 15, 2012 14:59:34

Sikke tiden iler afsted. Det er over 1 år siden, at vi var til julemarked på Eisbjerghus Efterskole. Her kunne man købe elevernes små håndarbejder m.v. Pengene gik dengang til Danmarksindsamlingen. Jeg købte bla. nogle rigtig søde julestjerner af papir. Sådan nogle ville jeg også lære at lave.

Og heldigvis fandt jeg en fin beskrivelse på youtube:



Lidt let julepynt

Jul Posted on Sat, December 15, 2012 14:56:34

Det er ikke blevet til så mange jule-aktiviteter i år – præcis som sidste år. En masse gode intentioner og ønsker, men manglende tid og energi. Så jeg må finde pynten fra sidste år frem.

Det er blot glansbilleder, der er blevet lamineret, klippet ud og påført glimmerlim.

Jeg synes, at det passede godt til mit nykøbte julepynt i akryl. Hvis man synes, at akrylpynten er lidt ‘pebret’ i pris at anskaffe, så kan jeg foreslå at lave sine egne akryl-lignende hjerter ved hjælp af bolcher og silikoneforme, som homemademamas foreslår her. Det kunne jeg bare heller ikke lige nå i år.

Nu er jeg i det mindste i gang med at pynte lidt op.



Krævende konfekt

Jul Posted on Sat, December 15, 2012 14:49:39

Julen rykker uhyggeligt hurtigt nærmere og jeg er som altid bagud med julerierne. Det er ved at være tid til at få lavet noget konfekt, og jeg er ved at finde opskrifter frem. Måske jeg kan bruge nogle af ideerne fra sidste år, hvor mit konfektfad så sådan ud.

Der var Mozart-kugler, cornflakes-chokolader, nougat med appelsin og hasselnødder, chokoladetrøffel med mandel-karamel-knas – og så alm. marcipan med hele mandler som pynt.

Opskrifterne blev fundet her:

Mozartkugler

Nougat med hasselnødder

chokoladetrøffel med knas

I år vil jeg prøve om trøffel-opskriften kan halveres. Der var jo til 10 familier! Og trøffel kan jo ikke holde sig så mange dage.



« PreviousNext »