Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Building houses from scraps

Patchwork håndsyet Posted on Mon, June 22, 2015 20:37:41

Inden længe står sommerferien for døren – selvom der ikke har været ret meget ‘sommer’ indtil nu. Jeg er derfor ved at forberede noget håndarbejde til at tage med ud af huset. Det kunne være et godt projekt med de små huse, der laves ud af stofrester.

Jeg har købt stemplerne, så jeg slipper for at tegne alle de små dele op.
Stempelpuder og stempel holdere er købt hos Sløjd-detaljer og stemplerne er købt her og dermed sendt fra Holland. Stemplerne lå i min postkasse efter ganske få dage.

Man kan læse mere om de små huse og se mange af de færdige quilts på http://buildinghousesfromscraps.blogspot.dk/ samt på http://www.jeanneke.com/#post142
Det var noget af en opgave at finde stempelholder, der var stor nok til det største af stemplerne. Jeg fandt derfor denne lille akryl-kasse som egentlig var ved at blive kasseret. Den er perfekt og en stor hjælp for mig med gigt i armene og dårlig finmotorik i fingrene.
Stemplet sidder udvendigt på bunden af den lille akrylkasse og kassens sider gør det meget let at presse stemplet ned – samt at løfte stemplet op efter tryk.

Selvom jeg godt vidste, at husene var små, så blev jeg alligevel overrasket over blokkenes færdige størrelse. 3 x 3 inch svarende til ca. 8,5 x 8,5 cm inkl. sømmerum.

Det projekt kommer vist til at tage en del år for mig at færdiggøre.
Men jeg er godt på vej med at klargøre husene til at tage med ud af huset. Et ringbind med fotolommer er helt perfekt til opbevaring af både de færdige huse og delene til de kommende huse.
Når jeg ‘bygger’ husene, så bygger jeg 6 stk. ad gangen. På den måde kan jeg få husene til bestå af flere forskellige stoftyper.

Her er en god video med tips til at sy på amerikansk



Quilt a la Amish

Patchwork håndsyet Posted on Mon, April 29, 2013 09:54:31

Nogle gange er man bare så heldig. Jeg fik foræret nogle af Marti Michells patchwork skabeloner af min svigermor, som åbenbart havde forkøbt sig lidt. De skønne skabeloner skulle selvfølgelig afprøves og jeg fandt lige et projekt, som jeg havde alle stofferne liggende til, nemlig denne quilt, som du kan se her http://sentimentalstitches.net/wp-content/uploads/2013/04/IMG_2267.jpg

Det fremgår ikke, hvad denne quilt hedder, men den er mærket ‘Amish’ på hjemmesiden og vises sammen med andre Amish-quilts med ensfarvede stoffer.

Og av av. Det var måske lige det skære-arbejde, der trickede de i forvejen dårlige arme. Øv, hvor er det irriterende. Jeg håber, at jeg kan få syet lidt, hvis jeg nu syer langsomt smiley

Og så langt er jeg nået den 17. juni



Babytæppe med stitchery

Patchwork håndsyet Posted on Tue, April 16, 2013 12:33:26

Idag blev jeg færdig med toppen til en babyquilt, som jeg længe har haft lyst til at sy. I disse dage er gigten meget slem i mine arme og derfor kan jeg ikke strikke, hækle eller løfte noget som helst over ½ kg. Det er grunden til, at jeg valgte at påbegynde et nyt arbejde, inden jeg havde afsluttet 2 andre igangværende. Jeg kunne godt holde ud at applikere og brodere lidt. Da babytæpper samtidig er ‘små’ projekter og dermed meget mere overskuelige end store tæpper, så blev det til dette

Nu kan det være, at jeg kan komme lidt videre med min I spy quilt, for idag har jeg både modtaget bytte-lapper fra 2 andre I spy-byttere tillige med at jeg har modtaget nogle af de stoffer, som jeg har købt i onlinebutikken hos Hannes Patchwork. Så er noget at sy, mens jeg venter på stoffet fra England.



Scrapquilt WIP

Patchwork håndsyet Posted on Wed, February 27, 2013 11:54:10

Gennem nogle måneder har jeg arbejdet på en håndsyet scrapquilt. Den er inspireret af en quilt, som jeg så på internettet: Michigan crossroads af Edyta Sitar. Du kan se quilten her.

Nu har jeg endelig fået lavet en interimistisk designvæg, så jeg kan se, hvordan blokkene ser ud sammen.

Blokkene i min quilt er 15 x 15 cm, så der er noget vej endnu til en færdig top.

Hvis du også er blevet nysgerrrig efter flere af disse quilts, så følg Edyta Sitars blog: http://www.laundrybasketquilts.com/blog/



Nye bøger skal have nye bogmærker!

Patchwork håndsyet Posted on Tue, February 12, 2013 15:48:54

Med de seneste boganskaffelser, så hører da også nye bogmærker. Da jeg lige har lært om needleturn applikation, så skulle det lige prøves af. Igang med at skitsere et udkast til design (ja, som jeg så alligevel aldrig er i stand til at følge). Min længsel efter sol og varme har givet dette bogmærke. Forhåbentlig lærer jeg efterhånden at benytte denne teknik bedre. Øvelse gør jo som bekendt mester.

På vores nyligt afholdte vinterferie, havde jeg pakket nogle kits til at tage med i kufferten og sy på ferien. Jeg fik ikke syet på dem under ferien, men har dog fået nogle af dem færdige.

2 stk. af den mere feminine slags

samt 1 stk. mere maskulint bogmærke.



‘Needle turn’ applikation

Patchwork håndsyet Posted on Tue, February 12, 2013 15:39:14

Den seneste uge har jeg prøvet at lære noget om ‘Needleturn’ applikation. Der findes så mange ting, der kan pyntes med denne form for håndværk.

Jeg har især nydt at se nogle youtube-videoer, f.eks. denne video af Gay Bomers, som også indeholder en god introduktion til hjælpemidler og ‘værktøjer’.

https://youtube.com/watch?v=IklE59k6giU%3Ffeature%3Dplayer_detailpage

Eller denne video af Becky Goldsmith, som meget fint beskriver, hvordan man holder på nålen og hvordan stingene skal lægges.

https://youtube.com/watch?v=PbbqaqCs7lM%3Ffeature%3Dplayer_detailpage

Becky Goldsmith har mange gode instruktionsvideoer, og du kan se en oversigt her: http://www.youtube.com/user/hendorf?feature=watch

Så er det bare at øve sig.



Hannes JuleDHD 2012 – helt færdig

Patchwork håndsyet Posted on Sat, December 22, 2012 09:43:47

Endelig – jeg blev færdig med Hannes JuleDHD 2012.

Den passer perfekt på min lille reol i spisestuen.

Jeg har quiltet nogle juletræer og stjerne i de store felter, og quiltet rundt om juletræerne og stjernerne. Da min udgave er syet på amerikansk, så var monteringen noget anderledes og drillede mig lidt indtil jeg fandt ud af at skære lidt af hjørnerne på bagsidestoffet.

Så kan det godt blive jul.



Hannes JuleDHD 2012 – næsten færdig

Patchwork håndsyet Posted on Mon, December 17, 2012 16:28:59

Det er ikke blevet til så meget syning i de seneste uger. Idag var det planen, at jeg skulle afsted for at købe julegaver. Tiden er jo ved at blive noget knap. I morges stod jeg så op til 2 syge børn og det blev derfor en hjemmedag.

Jeg har fået startet op med at lave lidt konfekt og så blev der også lidt tid til syning. Det ville jo være dejligt, hvis jeg i det mindste blev færdig med jule-DHD’en inden det blev jul.

Det har været sjovt at være med i juleDHD. Der har dog været noget mere inspiration og overraskelse ved at se resultaterne af de tidligere mønstre. Denne gang har rigtig mange deltagere valgt at købe de færdige stofpakker, så der har ikke været så stor variation i de færdige udgaver. Men jeg klager ikke. Jeg var jo heldig at vinde mit stof hos Hannes.



Next »