Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

FW block 66

Farmer's Wife Sampler Quilt Posted on Wed, March 07, 2012 21:36:29

Min udgave af block 66, Periwinkle, i Farmers Wife´s Quilt ser sådan ud:

Og jeg har flottet mig og bestilt bogen. Det er vanskeligt at få overblik over de enkelte blokke og deres sammensætning – både syning og farver. Det får jeg forhåbentlig, når jeg kan se de enkelte blokke og måske hele tæppet i bogen.



Farmers Wife blok 14

Farmer's Wife Sampler Quilt Posted on Tue, February 28, 2012 22:58:01

Det er lidt tid siden, at jeg har syet på min Farmers Wife Quilt. Idag blev det så til block 14, butterfly at the crossroads. Der er jo vildt mange tilbage endnu.



Farmers Wife blok 4 og 5

Farmer's Wife Sampler Quilt Posted on Tue, February 28, 2012 18:15:50

Ja, jeg sprang bare lige over blok nr. 3 og gik direkte til blok 4 og 5

Jeg er lidt irriteret over, at min blok nr. 4 basket weave giver mig associationer om grimt tegn fra 2. verdenskrig. Heldigvis ser det lidt anderledes ud i virkeligheden. Måske fordi farverne driller rigtig meget på fotos.



Farmers Wife Blok 1 og Blok 2

Farmer's Wife Sampler Quilt Posted on Tue, February 28, 2012 17:54:50

Og jeg har sørme nået at lave de 2 første blokke.

Da jeg var færdig, opdagede jeg, at de mindste kvadrater faktisk skulle have været i nogle flere forskellige farver. Men skidt pyt, der må være frihed til kunstnerisk fortolkning.

Jeg har lavet et system med plastic-lommer. Der findes et sted på nettet, hvor man kan gratis kan downloade skabeloner til alle blokkene. Lige til at printe og klippe ud. Det erstatter ikke bogen om Farmers wife quilt, men det letter det forberedende arbejde rigtig meget.



Farmers Wife, nyt patchworkprojekt

Farmer's Wife Sampler Quilt Posted on Tue, February 28, 2012 17:48:20

Jeg er medlem af den bedste patchworkgruppe på nettet – Patchwork for alle på Facebook. Selvom man skal være facebook-bruger, så vælger jeg alligevel lige at henvise til linket her. Gruppen er en åben gruppe, dvs. alle brugere kan se og lade sig inspirere – uanset om de er medlem af gruppen eller ej.

Der er så mange søde og hjælpsomme medlemmer. Det er fantastisk, at der altid er en eller flere klar med råd og vejledning. Desuden vælter det frem med fotos og utrolig dejlig inspiration til store og små patchwork projekter.

Ud af denne gruppe skyder en gang imellem nogle nye grupper. I øjeblikket har jeg tilmeldt mig en dansk gruppe for ‘Farmers Wife quilt’. (Denne gruppe er en lukket gruppe) Jeg kender ikke så meget til det endnu, men blev ret lokket af ord som: sy i fællesskab, bruge sine rester m.v.

Og nu er jeg i gang! Da projektet (forhåbentlig) bliver så stort, så har jeg lavet en katagori for sig, selvom det jo egentlig hører under min Patchwork håndsyet. Det er mit håb, at jeg når længere med denne quilt – end jeg gjorde med min Baby Jane (reproduktioner af Dear Jane), fordi jeg denne gang har andre, som jeg kan ‘sy sammen med’. Nu må vi se.



« Previous