Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Kringle-strik

Strikketøjet Posted on Mon, September 02, 2013 20:48:41

Det går meget langsomt fremad med ‘Kringle’ fra bogen ‘Strik i stor stil’. Jeg er faktisk ved at strikke den for 2. gang. Selvom jeg kom godt fra start og kun manglede det ene ærme, så måtte jeg pille det hele op igen, da blusen af en eller anden årsag blev flere numre for stor! Øv, jeg hader at pille op, da det jo så er spildt arbejde. Til gengæld ved jeg jo også godt, at arbejdet er endnu mere spildt, hvis jeg får lavet noget, som jeg ikke er tilfreds med og derfor ikke vil bruge. Så er det ikke kun spild af arbejde, men også af materialer. Så forfra igen. Det ser i det mindste ud til, at lykkedes denne gang.

Så stor var den første udgave. Jeg overvejede, om jeg havde strikket forkert i mønstret og derfor ligger blusen faktisk dobbelt her. Hvis jeg har strikket forkert, ja, så er begge sider i det mindste lige forkerte.
Jeg er også gået fra at strikke A-modellen til at strikke den ‘lige’ udgave istedet. Samtidig er jeg gået ned til pind 2½ ved perlestrik-mønstrer og jeg kan allerede se stor forskel.

Forhåbentlig er ovennævnte ændringer nok, for jeg tror da ikke, at jeg orker at strikke blusen 3. gang.



Dreambird sjal

Strikketøjet Posted on Tue, August 13, 2013 14:14:52

Her er så min udgave af Dreambird sjalet. Oprindelig havde jeg planlagt at der skulle hækles en kant på, men det er jeg gået bort fra. Derfor krævede færdiggørelsen blot, at jeg hæftede de 4 ender – 2 af hver farve. Det var jo nemt.
Det skal nok være lidt koldere i vejret, før sjalet tages i brug, da det er strikket i tynd uld.
Du kan købe opskriften på sjalet her http://www.ravelry.com/patterns/library/dreambird-kal og du kan endda vælge en dansk udgave.



Strik og Steek

Strikketøjet Posted on Sun, August 11, 2013 12:35:21

Efter en dejlig sommerferie i Italien, så er jeg tilbage i Danmark igen. Jeg har ikke syet noget som helst gennem sommeren, men i stedet har jeg kastet mig over strikkeriet igen.
Det er blevet til et Dreambird sjæl, som dog mangler at blive hæftet og hæklet kant på og i sidste uge begyndte jeg på ‘Kringle‘ fra bogen ‘Strik i stor stil’ (og sådan ser Kringle ud forfra). Bogen har jeg lånt på biblioteket sammen med bøgerne ‘Nordiske masker’ og ‘Nordiske masker 2’. Alle 3 bøger er meget inspirerende.
Og så har jeg brugt lidt tid på at lære nyt via internettet. Her har jeg lært et nyt ord, nemlig ordet ‘Steek’, som er en slags ekstra masker, som strikkes og senere klippes op. http://www.kidsknits.com/steeks_introduction.html har følgende definition af ordet:
Steek – The process or result of continuously circularly knitting a section of a garment by temporarily bridging a planned opening with extra stitches, reinforcing the boundaries of the planned opening when necessary, then cutting the bridged section down the middle to establish the opening.
https://youtube.com/watch?v=8eFnchbJl5A%3Ffeature%3Dplayer_detailpageSteek er altså en teknik man kan anvende, så man kan strikke en hel sweater udelukkende med retstrik på rundpind. Efterfølgende klippes så op til ærmer m.v. og såfremt man har forberedt det, så kan man også strikke rundt og så til sidst klippe op til en cardigan. Supersmart!
Du er forskellige metoder til steeking bla. steeking med håndsyning, maskinsyning eller hæklet kant. For når man klipper op i strikketøjet, så skal der først laves en form for sikring af de omkringliggende masker.
https://youtube.com/watch?v=buKv6Wg8TcY%3Ffeature%3Dplayer_detailpageI øjeblikket søger jeg lidt efter en opskrift, hvor jeg kan afprøve, hvordan det skal gøres. Jeg har brug for en opskrift første gang, og så er det muligt, at der går et lys op for mig, så jeg kan rette opskrifter til fremover.
Måske denne cardigan kunne være en mulighed http://www.ruths.dk/dansk/kauni%20egt%20opskrift.pdf
eller måske et mere overkommeligt startprojekt her http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-born/2012/08/33-Strikkeopskrift-Barnejakke.aspx
eller farveleg fra Isagers gratis opskrifter her http://shop.isagerstrik.dk/OPSKRIFTER/FRIE-OPSKRIFTER.html
Der er også nogle få danske videoer, som forklarer om ‘klippemasker’ m.v., bla. har Christel Seyfarth lavet denne video:
https://youtube.com/watch?v=qv4372wm-HY%3Ffeature%3Dplayer_detailpage



Pigekjole med hulmønster

Strikketøjet Posted on Sun, June 16, 2013 13:31:29

Da jeg så denne pigekjole fra Familiejournalen, så måtte jeg bare i gang med at strikke lidt. Det bliver nok i langsom fremdrift, så jeg har lidt strikketøj, som jeg kan tage med på ferie. Der er jo ikke så længe til, at sommerferien står for døren.

Update 3. september:
Sådan kom kjolen til at se ud



Strikke baglæns?

Strikketøjet Posted on Tue, March 19, 2013 19:37:27

Ja, det har jeg da aldrig hørt om før idag. Men man kan åbenbart strikke baglæns.

Det ser ud til at være en stor fordel, så man ikke skal løfte og vende arbejdet hele tiden. Prøv at se her, hvordan:

https://youtube.com/watch?v=nbaXUV4inmM%3Ffeature%3Dplayer_detailpage

og sådan kan man strikke sammen undervejs:

https://youtube.com/watch?v=JIR4DqPE4P4%3Ffeature%3Dplayer_detailpage



Tæpper og sokker til for tidligt fødte babyer

Strikketøjet Posted on Mon, March 11, 2013 10:43:59

Jeg har tidligere skrevet, at jeg var begyndt at strikke til for tidligt fødte babyer på OUH. Nu er jeg blevet færdig med 3 tæpper.

Mor Lis har strikket 14 par små sokker. 15. marts 2013 er deadline for indsamling i denne omgang. Så det må jeg se at få sendt afsted.



Gør godt for andre

Strikketøjet Posted on Mon, March 04, 2013 11:04:47

Flere gange har jeg beundret et strikketøj, hvor der er anvendt en teknik, der hedder ‘domino-strik’. Nu har jeg lige fundet et projekt, hvor det passer perfekt at forsøge at strikke dominostrik. Det er bare dejligt at få afprøvet forskellige teknikker og metoder og så få noget brugbart ud af det samtidig.

I vinterferien så jeg et indslag i Nyhederne, hvor strikkere over hele landet lavede lapper af garn i størrelsen 15 x 15 cm. Lapperne bliver så samlet til tæpper og givet til herberger og projektet UDENFOR. Nu kan der ryddes op i garnresterne og hjælpe hjemløse samtidig. Har du lyst til at strikke eller hækle lapper til ‘Varme 15×15’, så findes der en gruppe på facebook. I øvrigt er gruppen udvidet til også at strikke huer, handsker, halstørklæder og skuldervarmere. Du kan også støtte gruppen med garnrester, hvis du har mange af dem.

Jeg har nu strikket mig igennem garnrester, så der er blevet til et tæppe. Nu mangler blot det kedelige arbejde med at få hæftet enderne.

Du kan finde inspiration til flotte tæpper mange steder, bla. http://www.hannesgarn.dk/20213976 .

Det mest imponerende tæppe jeg endnu har set er dog dette: http://gregueriasyparaphernalia.blogspot.dk/2010/03/alfombras-de-patch-punto-knitted.html



Babytæppe

Strikketøjet Posted on Fri, February 01, 2013 11:28:41

Jeg er godt igang med at strikke babytæpper. Jeg har set et babytæppe, med et simpelt mønster af ret og vrang, som jeg synes, at jeg ville prøve.

Babytæppe eller håndklæde 40 x 50 cm

slå 106 m op og strik de første 6
pinde ret, så der bliver et par cm. ret-riller. På alle pinde
startes og sluttes med 3 masker, som strikkes ret. Det betyder, at
selve mønsteret strikkes over de midterste 100 masker.

mønsteret mellem * og * skal gentages pinden ud.

Mønster:

1.p : *5 r, 5 v*

2.p: som 1. p

3.p: som 1. p

4.p: *1 v, 4 r, 4 v, 1 r*

5.p: *1 r, 1 v, 3 r, 3 v, 1 r, 1 v *

6.p: *1 v, 1 r, 1 v, 2 r, 2 v, 1 r, 1
v, 1 r*

7.p: *1 r, 1 v*

8.p: *1 v, 1 r*

9.p: *1 r, 1 v, 1 r, 2 v, 2 r, 1 v, 1
r, 1 v*

10.p: *1 v, 1 r, 3 v, 3 r, 1 v, 1 r*

11.p: *1 r, 4 v, 4 r, 1 v*

12.p: *5 v, 5 r*

13.p: som 12.p

14.p: som 12.p

15.p: *4 v, 1 r, 1 v, 4 r*

16.p: *3 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 3 r*

17.p: *2 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1
v, 2 r*

18.p: *1 v, 1 r*

19.p: *1 r, 1 v*

20.p: *2 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1
r, 2 v*

21.p: *3 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 3 v*

22.p: *4 r, 1 v, 1 r, 4 v*



« PreviousNext »