Nikolais 7-års fødselsdag nærmer sig og jeg har derfor fundet mor Lis’s opskrift på boller frem.
Ingredienser til ca. 30 boller (2 plader)
200 g margarine
½ l mælk
100 g gær
100 g sukker
2 æg
900 g hvedemel
evt. rosiner
Fremgangsmåde:
Smelt margarinen og tilsæt mælken. Udrør gæren deri og tilsæt sukker.
Bland/sammenpisk æggene. Tag lidt af æggemassen fra til pensling. Tilsæt herefter de sammenpiskede æg til dejen. Bland evt. rosiner i. Tilsæt melet og slå dejen sammen. Det er en meget lind dej.
Lad dejen hæve ca 45 min. og form derefter til boller. Hæver på bagepladen ca. 10-15 min.
Pensel bollerne med resten af æggemassen.
Bages i ovnen 10-12 min. ved 225 grader.
Afkøl bollerne på en rist.