Hver eneste håndarbejde er et lærerigt projekt og jeg har meget at lære endnu.
F.eks ved jeg nu, at det ikke var det mest hensigtsmæssige at væve med en lysere islæt, når der er så langt mellem de noget mørkere trendtråde. Det havde sandsynligvis set noget pænere ud, hvis jeg havde haft muligheden for dobbeltkam eller 50/10 kammen. Samtidig slår jeg ikke ens i højre og venstre side pga. de gigtramte albuer. Måske det bliver bedre med mere øvelse.

På nuværende tidspunkt håber jeg, at det vil rette sig lidt i vask. (Men det gjorde det ikke!)
Til gengæld blev det noget pænere resultat med islæt i samme nuance som trendtråden i siderne af viskestykket.
Og så fik jeg også lært ‘hemstitch’ (jeg kender ikke det danske ord) og det var en rigtig god måde at starte og slutte de enkelte viskestykker.