Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Organized Chaos – blokkene samlet

Patchwork maskinsyet Posted on Sun, March 01, 2015 20:59:14

Det er et stykke tid siden, at jeg har syet. Jeg har en del patchworkprojekter i gang og idag er det lykkedes at komme et stykke videre med Organized Chaos. Blokkene er blevet samlet til en top. Jeg kan ikke rigtig beslutte, om der skal en kant på eller det bare skal være som det er.
Du kan se mit tidligere indlæg om Organized Chaos her. Der er link til tutorial m.v.



Dominostrikket poncho

Strikketøjet Posted on Sun, March 01, 2015 19:20:47

Efter kalenderen, så er det 1. marts og dermed forårets første dag. Det har været en rigtig kedelig dag med regn og overskyet himmel fra morgen til aften.
Heldigvis kan man jo bringe lidt forår ind i stuen

Dagen har bla. gået med at få hæftet ender på min dominostrikket poncho. En rigtig regnbue-poncho. Der er brugt 2 nøgler kunstnergarn fra Hjertegarn, dvs. 200 g og så er der suppleret med tyndt uldgarn fra Netto, da jeg synes, at det gav et fint farvespil. De to garn er stort set ens og der mærkes ikke forskel på garnet før, under eller efter strikning og vask.Jeg har fundet opskriften her: http://retvrang.dk/poncho-dominostrik.html
Min udgave af ponchoen har en ekstra række firkanter, da garnet er lidt tyndere end kauni, som opskriften foreslår. Jeg har derfor også strikket på pind 2½ og en poncho kan jo sagtens varieres i længden som man ønsker.