Designeren Sujata Shah har syet en skøn quilt ‘Organized Chaos‘. Det er sådan en quilt, som jeg måtte gå i gang med straks, da jeg havde set den.
På designerens ene hjemmeside er der en tutorial på quilten.
Sujata Shah har også en anden blog, som du kan se her.

Begge blogge er bestemt værd at klikke ind på og udforske.

Det går nemt, hvis man har en kaleidoskop-linial. Sådan en lineal har jeg ikke, så jeg måtte tilpasse en af mine andre linealer og så gik det ok med at skære de 45 graders trekanter til blokkene.

Nu mangler jeg ikke mange blokke og jeg har også haft travlt med at sy. Det gælder om at få blokkene samlet, så jeg kan få dem væk. Desværre er alle mine fleecetæpper i brug i øjeblikket, så blokkene kan ikke så let flyttes/pakkes væk.
Snart begynder arbejdet med at få skåret trekanter til hjørnerne i blokkene og valgt de blokke ud, som skal forlænges ind i de hosliggende blokke.