Da jeg forleden ledte efter noget stof online, så faldt jeg lige over noget bomuldsflonel, som jeg tænkte ville passe perfekt til bagside-stof til min endnu-ikke-færdige-I-Spy-Quilt.

Stoffet har en bredde på 145 cm og da quilten allerede er 130 cm, så synes jeg ikke, at der ville blive plads tilen ordentlig kant. I stedet har jeg planer om at bukke bagside kanten om på forsiden i stedet for en separat lukkekant. Det er alligevel heller ikke lykkedes mig at finde noget stof, som jeg synes passede til lukkekant.

Det gik rimelig let med at samle lagene. Jeg har nemlig investeret i Pinmoor, sådan nogle skum-dimser til at bruge til almindelige nåle. Tidligere har jeg samlet lagene med sikkerhedsnåle, men det har været så hårdt ved mine fingre – også selvom jeg har prøvet flere forskellige quilte-sikkerhedsnåle.

(Mine arme matcher også quilten i øjeblikket)

Man ak, så gik der noget galt med min symaskine. Den vil bare ikke sy. Jeg skiftede undertråden og så må jeg have gjort noget galt. Så jeg har trådet om og trådet om – både over- og undertråd, men ingenting hjælper. Symaskinen må vist en tur til eftersyn.

Så nu ligger quilten med nåle og pinmoor og glor på mig fra gulvet af. SUK!

Det kan være, at jeg skal finde min gamle Bernina frem og se, om den kan quilte lagene.