Da jeg alligevel har vanskeligt ved at sove i øjeblikket, så brugte jeg dagen og natten til at sy en strikketaske. Den har jeg længe ønsket mig og i lørdags fik jeg endelig købt bogen ‘FlowerPower-Patchwork’ af Anne-Pia Godske Rasmussen, hvor syvejledning på strikketasken kan ses.

Sådan ser min taske ud:

Jeg brugte noget volumenflies med varmebestandigt folie, da jeg havde det liggende. Det viste sig, at det slet ikke var så varmebestandigt og da jeg havde lavet tasken og lige ville presse den lidt, så krympede mellemforet, så tasken ikke er helt som ønsket. Men nu ved jeg jo, hvordan jeg gør, så måske jeg syer en ny taske på et tidspunkt.