Gullermukkens blog

Jeg synes, at det er dejligt at have nogle forskellige små projekter, hvor man kan øve nye teknikker. Derfor er jeg altid på udkig efter sådanne egnet-til-små-projekt-ting.

Det er min opfattelse, at man ikke kan få for mange bøger, så jeg har selv en masse. Og jeg læser også i dem. Meget gerne i flere bøger på een gang. Og så mangler man bogmærker. Masser af bogmærker. Det er ligegyldigt, hvor mange bogmærker, som jeg har lavet i tidens løb, så mangler jeg altid bogmærker! (Gad vide, hvor de alle sammen egentlig bliver af?)

Bogmærker er ofte af papir, men de kan selvfølgelig også syes. De er faktisk perfekte til at øve sy-teknikker på. Det gør jo ikke noget, at de ser perfekte ud – for med et bogmærke, da er brugsværdien stor alligevel.

Maria kommer med både eksempler og vejledning på syede bogmærker på sin blog All Momas Quilt, hvis man mangler nogle ideer til design.

Så blev jeg færdig med tæppet i crazy patchwork.

Tæppet er inspireret af et af tæpperne i bogen ‘Baby patchwork’ af Gianna Valli Berti. En bog, som jeg først lånte på biblioteket, men efterfølgende bare følte, at jeg måtte eje. Efter aflevering af biblioteksbogen, så var jeg heldig at finde hos en antikvar.

Dette babytæppe er et af de mest sjove og spændende håndarbejder, som jeg længe har lavet. Det gik rigtig stærkt på symaskinen og der var kun krævet nøjagtighed, da underlagsstoffet til bloggene skulle laves. Lige noget for mig!

Udarbejelsen af bloggene var samtidig en rejse på et hav af minder – minder om tidligere håndarbejdsprojekter, idet tæppet for en stor del er lavet af rester.

Der indgår også stofrester fra flere af familiens generationer. F.eks. er blonden i feltet øverst til venstre en rest fra min mors konfirmationskjole.

ellers har jeg selv nørklet alle delene, der er anvendt: De hæklede blonder og broderierne i korssting og frihåndssting.

Bagsiden er et stykke polarfleece, som jeg også havde liggende. En blød inderside til baby.

Der er ikke tilføjet noget mellemlægsstof, da tæppet så ville blive alt for tykt.

Kanten er syet efter instruktionen og vejledning af Elizabeth Hartman og kan ses her

Så blev jeg færdig med tunikaen fra Karen Noe. Den var virkelig dejlig hurtig og nem. Lige til at beskæftige hænderne under TV-underholdningen. Jeg synes, at jeg fulgte opskriften – men alligevel lykkedes det mig vist at få vendt arbejdet spejlvendt. Jeg ved ikke, hvor det gik galt for mig. Ligesom jeg heller ikke forstår, hvorfor bærestykket ikke er strikket rundt på rundpinde, men hver side for sig og syet sammen. Til min store overraskelse, så er der også ret meget garn tilbage. Jeg har endda strikket udgaven i XL og alligevel har jeg kun brugt lidt over 2 af de 4 nøgler Kids Mohair. Der er også ret meget bomuldsgarn tilbage og jeg kunne sandsynligvis sagtens få 3 tunikaer ud af 2 kits. Men hvem gider have flere ens udgaver af samme tøjstykke. Måske jeg skulle overveje at strikke sådan en tingest af resterne:
http://amelieschoice.blogspot.com/2011/03/mohair-bias-loop.

Sådan her så den ud. Havde det ikke været årets første sommerlignende dag (temperaturer på et par og 20 grader), så havde jeg straks taget den ibrug!

Så har jeg nu set, hvordan man slår op, når der skal strikkes på langs af et rundt sjal, sådan at man kan samle arbejdet uden opslagskanten. Se her: http://monarchknitting.blogspot.com/2012/03/little-lesson-on-provisional-cast-on.html