Jeg er altid på jagt efter kreative småprojekter. Hvis jeg så samtidig finder noget, hvor jeg kan få brugt nogle af alle de stofrester, som jeg har fået produceret gennem årene, ja, så må jeg bare prøve at lave det.

Og sådan havde jeg det, da jeg så denne bløde flip vendedukke på en blog:

http://www.prudentbaby.com/2010/09/diy-softie-flip-doll.html

Mine første tanker gik i retning af, at dukken skulle være en form for følelses-udtryks-dukke. Jeg gik i gang med at søge efter ‘feeling’ og ‘face’ og fandt også en del ‘feelings puppets’, der kunne bruges til skabelon. Måske en sådan dukke kunne hjælpe et barn med manglende sprog til at udtrykke sine følelser.

Da jeg gik i gang blev det dog som sædvanelig ikke, som jeg havde tænkt mig. Jeg viser resultatet af lørdagens sysler senere.