Min googlesøgning giver mange gange inspiration til nye patchworkprojekter. Denne gang blev jeg inspireret af en AnnAKa løber med hjertehøner. Så vidt jeg forstod, så har denne løber været i Quiltemagasinet på et tidspunkt. Jeg kunne ikke finde mønstret, så jeg lavede min egen udgave. Løberen er quiltet på symaskine, men ellers er det meste håndsyet.

Det er en rullekant, som der er på. Teknikken skulle lige afprøves efter at have læst, hvordan Hanne Wallendorph beskrev det i sin bog om fri quiltning. Løberen er nemlig lavet med et lidt tykkere mellemfoer end jeg plejer (jeg var lige udgået for den tyndere volumenvlies) , og så passede det bedre med sådan en rullekant.