Det er altid dejligt at have noget håndarbejde, som kan udføres mens man kigger TV. Denne gang blev TV-strikket til håndklæder i hvidt bomuldsgarn.
Før og efter vask og tørretumbling.
Det ene håndklæde vejer 147 g og det andet vejer 172 g. Jeg har nok strikke nogle flere pinde perlestrik i toppen af det ene håndklæde, men umiddelbart kan man ikke se forskel.
Begge håndklæder måler ca. 46 x 74 cm. efter vask og tørretumbling.
Jeg har lavet et diagram, som viser selve mønsteret, som jeg har strikket. De grå felter er ret på retsiden og vrang på vrangsiden. De hvide felter er vrang på retsiden og ret på vrangsiden, så mønsteret består alene af ret og vrang masker.
Til mine håndklæder har jeg slået 105 masker op. Der er 7 masker perlestrik i hver side og jeg har derfor gentaget mønsterfelterne flere gange både i bredden og i højden end der er lavet i det ovenstående mønsterark.