Der findes mange muligheder for at få brugt sine garnrester. F.eks. kan man strikke et tæppe.
Det har Sonnie gjort og delt på sin blog.
Egentlig så jeg denne type tæppe i en strikkegruppe på Facebook, men her var tæppet lavet af retstrikket firkanter og strikket fra et hjørne.
Der slås 3 m op. Herefter tages 1 m ud på hver side af midtermasken på hver anden pind, indtil man synes firkanten er stor nok. Det giver lidt mere fleksibilitet.
De firkanter, som Sonnie har strikket, her vælges størrelsen ved start, når man slår antallet af masker op – og så tager ind.
En anden forskel er, at når der strikkes retstrikning, så tages 2 masker ud på hver anden pind. Når man strikker glatstrikning, så er det 3 masker på hver anden pind.
Selve tæppet bliver blot mere spændende, jo flere farver, der strikkes af. Derfor er det særdeles velegnet til at få brugt sine rester.