For at have noget strikketøj med på ferie, købte jeg et færdigpakket kit med garn og opskrift.
Det første jeg bemærker, da jeg åbner kittet er, at farverne ikke er som forventet. På foto af opskriften kan man se lyse farver og en kant, der er især består af en rød farve. Jeg har modtaget nogle b
landede farver, hvoraf en del er noget mørkere end farverne på opskriftsbilledet. Det tager lidt af det ‘sommerlige’ af sjalet med de mørke farver.
Farverne i mit færdige sjal.
Samtidig er der slet ikke nogen rød farve med – men pink og lilla farver, ja og så lige en orange. Både de blå, grønne og lilla farver er temmelig mørke.
Det næste jeg bemærker er, at garnet er meget tyndere end jeg lige havde forestillet mig. Jeg har ikke strikket i coast-garn før. Det er derfor lidt vanskeligt at strikke, så det bliver pænt. Derfor har jeg måtte slå op og strikket om 9 gange før jeg ligesom har fået noget, der ser nogenlunde ud. Jeg er også gået ned til pind 2½. Forhåbentlig bliver det ok, når jeg når længere op på omgangene.
Da kittet ikke indeholdt nogle af de røde farver, som ses på billedet af opskriften, så valgte jeg at strikke kanten med hvid og blå nuancer.
Måske har jeg lavet sjalet alt for stort – der var i hvert fald ikke nok hvidt til bagsiden af kanten og jeg valgte derfor at afslutte med den grønne og undlade striber i de sidste 2 cm.Der var garn nok af alle de andre nuancer.
Synes at sjalet trods alt blev ok og jeg skal nok få det brugt.