Det startedede ellers så godt i lørdags. Først fik jeg færdigsyet og pakket 27 pakker hygiejnebind til de afrikanske teenagepiger.
Derefter fik jeg sat fleece på min seneste pigeudgave af I Spy-tæppet.
Et stykke inde i quiltningen synes jeg, at det føles lidt underligt og trægt at flytte stoffet rundt – men så gik det bedre igen. Kort tid senere blev det igen vanskeligt at flytte tæppet rundt under quiltningen og vendte quilten om for at tjekke, hvordan bagsiden så ud. Og ak – så har der sneget sig et rest-stykke fra hygigjnebindene med under fleecen, som nu sad og var quiltet fast til mit tæppe.
Øv – pille quiltning op er bestemt ikke min yndlingsbeskæftigelse, men der var jo ikke andet for end at komme igang.
Da jeg så skulle igang med at quilte igen, så strejkede symaskinen! Den sagde nogle ikke særlig skønne lyde fra spolehuset. Jeg prøvede at rense den og give olie igen – (havde jeg lige gjort i den forgangne uge) – men intet hjalp. Maskinen nægtede at sy så meget som et sting. Så den blev pakket sammen og sat ud i stuen. Frem med den gamle og stabile Bernina 1630, der har boet sammen med mig i 20 år. Den virker heldigvis altid! Og sikke nogle flotte sting, som jeg kunne få quiltet. Det krævede dog lige lidt tilvending at sy uden BSR igen, men det kom hurtigt igen.
Det lykkedes faktisk at blive færdig med at quilte tæppet.
Jeg valgte igen at bruge bagside-fleecen til lukkekant. Jeg synes, at det gør ‘brugs-tæpperne’ meget mere behagelige end med almindelig bomuldslukkekant.
Pigeudgaven af I Spy-quilt færdig. Måler 100 x 120 cm.
Søg og find/I spy – færdig
Patchwork maskinsyet Posted on Mon, February 17, 2014 11:22:07- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=141
- Share