Selvom vejret stadig minder om sommer mht. temperaturer, så er det altså efterår og det kan også hurtigt blive koldere i vejret. Det har længe stået på ønskesedlen at strikke et af de tørklæder af magiske nøgler, som Charlotte Kaae har designet. Opskriften har jeg købt her på Ravelry, hvor der godt nok står Poncho med magiske nøgler. I selve opskriften står der Tørklæde og jeg synes selv, at det mere er en pelerine.
Jeg har brugt noget at mit lager af Soya garn fra Netto og derfor har jeg ændret lidt på opskriften. Bla. har jeg slået 204 masker op i stedet for de 184. Jeg har valgt at strikke selve mønsteret over de ekstra masker – og ikke øget antallet af striber, som opskriften ellers anbefaler. Pindestørrelsen er 5½ oprindelig, men jeg strikkede på pind 5. Da gigtarmene ikke er så gode i øjeblikket måtte jeg også opgive at strikke boblerne nederst på arbejdet og har i stedet strikket en kant som den øverste, dvs. rib med 3 r, 1 v. Det blev noget ‘strittende’ og kanten ville hele tiden bukke op. Det fik jeg ændret ved at tage masker op langs hele underkanten og forøge ribben yderligere.
Det passede ellers nøjagtigt med 2 nøgler Soya garn af hver farve, men jeg måtte så tage hul på et 5. nøgle til at forøge den nederste kant.
Det har potentiale til at blive mit ynglingstørklæde til vinter.
Jeg har et lille lager af Soya garnet og skal igang med at søge opskrifter, som garnet kan bruges til. Når jeg søger på Ravelry på garnet : Rowan Tapestry – så er der masser af inspiration at finde.
Tørklæde af magiske nøgler
Strikketøjet Posted on Sat, September 13, 2014 13:44:38- Comments(0) https://blog.gullermukken.dk/?p=109
- Share