Almindelig vaffelvævede viskestykker i rød og hvid.
Det tog nogle dage at tråde væven med de røde/hvide striber.
Jeg havde en del problemer med min højre arm og det betød, at jeg ikke kunne slå islæt tråden så hårdt i højre side. Jeg var spændt på, om det blev tydeligt i det færdige resultat, men netop vaffelvævningen skjulte det ret godt efter vask og tørring. Samtidig hjælper det også med at skjule små-fejl, at det er både hvid trend og islæt i siderne, hvor det var mest tydeligt med det ‘skæve’ træk.
Der nåede lige at blive 6 stk. viskestykker.