Projekt puttetæpper (se http://www.puttetaepper.dk/ ) har også en gruppe på facebook. Her kører der en udfordring fra 1. november 2014 til marts 2015. Udfordringen er at se, hvor mange drengetæpper, som man kan nå at få fremstillet og hver tæppe får et lod til en konkurrence. Jeg deltager ikke i denne konkurrence, da jeg har rigeligt at se til, med at sy til børnehjemmet og skolen i Uganda. Men jeg synes, at Projekt puttetæpper er et fantastisk projekt til gavn for børn i Danmark og jeg vil derfor gerne opfordre andre til at deltage. Jeg tager dog gerne en udfordring på mig og har derfor tænkt mig selv at sy nogle drengetæpper.
Det første er syet af stoffer fra lageret. Jeg har valgt fodbold-tema og brune og blå farver, med en smule orange.

Tæppet er maskinquiltet med den nemme stippeling.

Der er applikeret forskellige motiver




Motiverne er fundet på internettet og maskinapplikeret med forskellige stingtyper.

Sådan kom det færdige tæppe til at se ud. Det måler 183 x 134 cm og der er orange fleece som bagside. Fleecen er bukket om på forsiden og fungerer derfor også som kant.