For at få øvet mig lidt på mønsterstrik, så gik jeg i gang med en hue til Nikolai. Desværre kan jeg ikke huske, hvor jeg har set huen, så jeg kan ikke lave en henvisning.
Først lavede jeg et udkast til mønsteret og det blev sådan her:
Undervejs ændrede jeg lidt hist og pist, men jeg er tilfreds med resultatet og vigtigst af alt, det er Nikolai også.
Som opskrift brugte jeg ‘Nissehue med langt halstørklæde‘ fra Hendes Verden. Jeg udelod de 150 cm efter indtagningerne og gik direkte til de sidste indtagninger med 2 r sm. omgangen rundt, inden jeg trak tråden gennem de sidste m. og påsyede en pompon.
Enkelte omgange er strikket med en følgetråd af refleksgarn. Det er godt nok noget stift og skærende garn at strikke med, men forhåbentlig gør det så også gavn, når vintermørket kommer.