Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Rundstrikkede grydelapper

Strikketøjet Posted on Fri, August 29, 2014 14:07:51

Imellem de store strikkeprojekter, der er det godt at have nogle mindre projekter. Denne gang blev det til nogle rundstrikkede grydelapper. Selvom grydelapperne er rimelig hurtige, så blev jeg alligevel afbrudt nogle gange og fik byttet lidt rundt på den dominante farve. Det fremgår desværre tydeligt i den færdige grydelap. Men efter at have trevlet grydelappen op flere gange (først for lille pindstørrelse – dernæst for få masker), så lever jeg med dette, da det jo bare er en grydelap.
Teknik og fremgangsmåde er fundet her på drops.
Jeg lavede dette diagram til at strikke efter



Hendes Verden kjole i model XL

Strikketøjet Posted on Fri, August 29, 2014 12:22:27

Hendes Verden kjolen er blevet strikket af rigtig mange og her kommer min udgave, som er tilrettet til en XL model.

Jeg har slået 16 masker mere op end opskriften siger og desuden taget ud 21 gange til raglan. Da jeg strikkede halskanten til afslutning, så strikkede jeg hver 10. maske sammen med hver 11. maske efter ide herfra. På den måde kommer halskanten ikke til at flane.

Der er anvendt garn fra lageret: Gråt Marathon og Rustik garn fra Netto.
Hendes Verden kjolen er let at strikke, da det er på rundpind og der er ingen montage, blot indvævning af nogle få garnender.