Det er på denne tid, at tomaterne er billige og derfor blev det til tomatsuppe med friske tomater, gulerødder og en smule fløde.

Ingredienser:
2 spsk. olivenoie
1 løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
16 friske tomater (eller 4 dåse flåede tomater)
1 liter hønseboullion
½ tsk tørret eller frisk timian
1 dl friskhakket basilikum
2 dl fløde
salt og peber

Fremgangsmåde
Varm olien op i en stor gryde og svits de finthakkede løg og gulerødder til de er bløde. Tilsæt hvidløg og rør godt rundt. Tilsæt de grofthakkede tomater sammen med hønseboullion.
Hæld basilikum og timian i og lad tomatsuppen simre under låg i ca. 20 min.
Blend herefter suppen til den er en ensartet masse og tilsæt fløden. Rør godt rundt og smag til med salt og peber.