Det er ikke blevet til så meget syning i de seneste uger. Idag var det planen, at jeg skulle afsted for at købe julegaver. Tiden er jo ved at blive noget knap. I morges stod jeg så op til 2 syge børn og det blev derfor en hjemmedag.
Jeg har fået startet op med at lave lidt konfekt og så blev der også lidt tid til syning. Det ville jo være dejligt, hvis jeg i det mindste blev færdig med jule-DHD’en inden det blev jul.
Det har været sjovt at være med i juleDHD. Der har dog været noget mere inspiration og overraskelse ved at se resultaterne af de tidligere mønstre. Denne gang har rigtig mange deltagere valgt at købe de færdige stofpakker, så der har ikke været så stor variation i de færdige udgaver. Men jeg klager ikke. Jeg var jo heldig at vinde mit stof hos Hannes.