Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Hannes JuleDHD 2012

Patchwork håndsyet Posted on Wed, December 05, 2012 10:10:04

Så langt er jeg nået med JuleDHD fra Hannes Patchwork. Det tager jo ikke så lang tid, når man syer på amerikansk og ikke skal tegne og klippe alt det pap. Derfor er der også ret mange dage, hvor jeg ikke rigtig kan foretage mig noget fra den daglige opgave og jeg er derfor nødt til at vente til jeg får set, hvordan det skal syes sammen.

Har du lyst til at deltage i julens gratis mønster, så kan du stadig nå det. Mønsteret bliver liggende på Hannes blog og du kan finde det her. Der er også en gruppe på Facebook, hvor vi syr og deler vores udgaver af JuleDHD’en.



Hæklede julehjerter

Hæklerier Posted on Wed, December 05, 2012 10:03:45

I november fortalte min søster mig om et mønster på hæklede julehjerter, som hun havde problemer med. Mønsteret var fra drops og ved fælles hjælp fandt vi frem til dette mønster Drops 104-46. Og mens jeg skriver link, bliver jeg helt i tvivl, om det bør udelades. Jeg har nemlig også prøvet mønsteret flere gange – og hjertet bliver skævt og ser slet ikke pænt ud og langt fra ‘elegant’, som opskriften ellers antyder. Jeg ved ikke, hvad det er, der går galt.

Men heldigvis findes der andre opskrifter. F.eks. denne fra Hjemmet, som er utrolig let at hækle og hjertet bliver så fint.

Hæklet hjerte

‘Slå 17 lm op.

1. rk: Spring over de sidste 7 lm ved nålen, 1 stgm i næste lm, * 2 lm, spring over 2 lm, 1 stgm i næste lm *, gent fra * til * endnu 2 gange = 4 huller.

2.-4. rk: Vend med 5 lm, spring over 1. stgm og 2 lm, 1 stgm i næste stgm, * 2 lm, spring over 2 lm, 1 stgm i næste stgm * , gent fra * til *, og slut med at hækle sidste stgm i den 3. vende-lm fra forrige rk.

Fortsæt om på siden af denne firkant, og hækl om buerne her. 1 lm, 3 fm om buen på hver af de næste 2 rk, 7 lm, 3 fm om næste bue, 7 fm om hjørne-buen, 3 fm om næste bue, 7 lm, 3 fm om hver af de næste 2 buer, vend arb.

* 1 lm, 1 db stgm om 7-lm-buen * , gent fra * til * , til der er 10 db stgm om samme bue, 1 lm, 1 km i den 4. fm i hjørnet på firkanten, hækl fra * til * 10 gange om næste 7-lm-bue, 1 lm, 1 km i yderste fm.

Nu fortsættes rundt, og der hækles fm om kanten på hele hjertet: 1 lm, hækl 3 fm om hver af de næste 3 buer, 7 fm om buen i spidsen af hjertet, 3 fm om hver af de næste 3 buer, 2 fm om næste bue, og 2 fm om hver bue mellem db stgm, 1 fm om sidstebue i rundingen, 1 km ned i firkantens hjørne, 20 lm til strop, 1 km i samme m som sidste km, 1 fm om næste bue, 2 fm om hver lm i rundingen, slut med 1 km i beg lm.’

Bryd garnet og hæft.

Jeg synes, at hanken bliver lige lille nok, hvis man følger opskriften. Derfor har jeg hæklet 25 lm i stedet for de 20 lm, der står i opskriften.

Der blev 20 hjerter af et alm. 8/4 bomuldsgarnnøgle og så blev der afsluttet med en 15 cm. hæfteende på det sidste hjerte, så det var knapt, men der var lige nok garn.