I det tidligere indlæg skrev jeg om det ‘upræcise patchwork’, som jeg gerne ville afprøve. Det er virkelig sjovt. Foreløbig er jeg nået til at skulle quilte noget, der er tænkt som et vægophæng.
Jeg har ikke så mange patchwork-midler og laver mest af rester og hvad jeg lige har fået samlet herhjemme. Denne gang var det nogle stofrester, der ligner at det er fraklip ved produktion af nogle ovale duge. Jeg har fået stofresterne af noget familie og det er vist nok fra en eller anden fabriksudsalg for mange mange år siden. Det giver en vis tilfredsstillelse at få brugt nogle af alle de stofrester, som gennem årene hober sig op. Samtidig er det også min egen måde at hylde patchwork historien, da patchwork jo er startet som en måde at få ‘nyt-af-gammelt’ (genbruge), da de økonomiske tider var anderledes og man ikke bare brugte og smed væk.
Der findes så mange hjælpemidler og lækre ting til patchwork og mange af dem er ret dyre. F.eks. kunne jeg rigtig godt tænke mig at kunne bruge noget af det lim, der holder lagene sammen ved quiltningen, men jeg har hverken spraylimen eller rummet, hvor jeg kunne hænge arbejdet op og spraylime – så jeg må ‘nøjes’ med at hæfte lagene sammen med sikkerhedsnåle. I det mindste stikker jeg mig da ikke hele tiden under syningen.
Det er et lille projekt, der er godt egnet til at jeg kan øve mig i frihåndsquiltning på maskinen. Her gør det ikke noget, at stingene ikke er perfekte. Tværtimod. Det passer faktisk bedre til hele arbejdets udtryk, hvis det er lidt skævt og varieret.
