Yes. Så blev jeg endelig færdig med babytæppet af bedstemorblomster. Det har ligget rigtig længe som en UFO! Og denne UFO har været mange år undervejs. Jeg forsøgte at håndquilte tæppet i starten af året, men kunne ikke engang klare stingene rundt om en af sekskanterne. Min nakke og arme blev så ødelagte på det korte stykke tid, at jeg ikke kunne sy i mere end 1 måned. Jeg har derfor længe været på jagt efter et mønster til at quilte ‘Grandmothers Flowergarden’ på maskinen. Nu blev det så sådan her.

Tæppet er mit det sidste projekt, som er syet over pap. Fremover er det kun amerikansk syning! Der er både mellemfoer og polarfleece til bagside, så det er et forholdsvis tykt tæppe og dermed egnet til legetæppe, som kan ligge på gulvet.

Jeg prøvede at quilte uden at sænke stof-transportøren (som Leah Day anbefaler) og det gik ganske udemærket – endda på trods af det tykke polarfleece.

Sådan ser det så ud på forsiden.

Jubiiiii. En UFO samt strikketasken er færdig. Det er 2 færdige projekter. Så må jeg starte på noget nyt!