Så blev jeg færdig med tunikaen fra Karen Noe. Den var virkelig dejlig hurtig og nem. Lige til at beskæftige hænderne under TV-underholdningen. Jeg synes, at jeg fulgte opskriften – men alligevel lykkedes det mig vist at få vendt arbejdet spejlvendt. Jeg ved ikke, hvor det gik galt for mig. Ligesom jeg heller ikke forstår, hvorfor bærestykket ikke er strikket rundt på rundpinde, men hver side for sig og syet sammen. Til min store overraskelse, så er der også ret meget garn tilbage. Jeg har endda strikket udgaven i XL og alligevel har jeg kun brugt lidt over 2 af de 4 nøgler Kids Mohair. Der er også ret meget bomuldsgarn tilbage og jeg kunne sandsynligvis sagtens få 3 tunikaer ud af 2 kits. Men hvem gider have flere ens udgaver af samme tøjstykke. Måske jeg skulle overveje at strikke sådan en tingest af resterne:
http://amelieschoice.blogspot.com/2011/03/mohair-bias-loop.
Sådan her så den ud. Havde det ikke været årets første sommerlignende dag (temperaturer på et par og 20 grader), så havde jeg straks taget den ibrug!
Så har jeg nu set, hvordan man slår op, når der skal strikkes på langs af et rundt sjal, sådan at man kan samle arbejdet uden opslagskanten. Se her: http://monarchknitting.blogspot.com/2012/03/little-lesson-on-provisional-cast-on.html
