I mandags startede jeg på at få massage af nakke og ryg. Selvom jeg godt ved, at jeg bliver dårlig af behandling, så synes jeg alligevel, at jeg ville gøre et forsøg med noget nyt. Engang imellem bliver jeg bare så desparat, at jeg må forsøge noget nyt. Det viste sig, at der er en massør 100-200 m fra, hvor jeg bor! Så er jeg fri for den trælse transport frem og tilbage.
Men ak og ve. Jeg gik direkte hjem og i seng efter behandlingen. Tirsdag var jeg kun oppe nogle få timer og jeg kunne knapt støtte ryggen op ad lænestolen. Idag, onsdag, er det lidt bedre, men stadig meget værre end før massagen i mandags. Forhåbentlig bliver reaktionen mindre efter nogle behandlinger. Ak, hvad man ikke gør mod sig selv…
Og midt i min elendighed, så fandt jeg lige en hjemmeside, der beskriver præcis hvordan det er at have kroniske smerter. Den forklaring vil jeg gerne dele med alle, så her kan I læse om spoon-teorien. Den giver lidt forståelse for, hvordan det er at leve med en kronisk lidelse.
Åhh, nu får jeg også synsforstyrrelser. Det er da bare prikken over i’et med et migræneanfald oveni.
