Blog Image

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Farvevalg og farvesammensætning

Enjoying creativity Posted on Wed, April 18, 2012 21:37:47

anset om det er strik, hækling eller patchwork, så er der nogle overvejelser man gør sig, når der skal vælges farver.

sewforhome har nogle tips og gode retningslinier her

Der står bla. at man skal have nogle grundlæggende farvetemaer i baghovedet, om det skal være varme farver (røde, lyserøde, gule og orange farver) eller de kolde farver (blålige og grønlige farver) eller neutrale (off-white, sand, grå).

Et godt resultat fås ofte ved at vælge mindst 3 farver:

1. en dominant farve (60%)

2. en sekundær farve (30%)

3. en kontrast farve (10%)

Et ulige antal farver giver det bedste resultat, f.eks. er 3 farver at foretrække fremfor 4 forskellige farver.

Hvis man eksempelvis vælger pink som primær farve, så vil turkis være en kontrastfarve. Pink og orange er analoge farver, dvs. de ligger i nærheden af hinanden på farvecirklen. Turkis er en komplementærfarve, da den ligger overfor pink og orange på farvecirklen. Komplementærfarver er ofte gode som kontrastfarver.

Sluttelig lysnes farverne ved at tilsætte hvid og en anelse sort.

Læs evt. mere om primærfarver og kontrastfarver m.v. her på visible



Tunika fra Karen Noe design

Strikketøjet Posted on Wed, April 18, 2012 16:00:45

Ja, jeg ved ikke helt, hvad der skete, men i påsken fik jeg også trang til at købe et strikkekit hos Tante Grøn: En Tunika fra Karen Noe design. Jeg havde jo ellers besluttet at færdiggøre nogle projekter før jeg måtte påbegynde nye. Så jeg må i det mindste styre mig og ikke begyndt at strikke på den, før jeg er færdig med overslyngel fra Geilsk.



Overslyngel fra Geilsk

Strikketøjet Posted on Wed, April 18, 2012 15:57:46

I påsken fik jeg bestilt strikkekit til en overslyngel fra Geilsk. Jeg bestilte også lige noget ekstra garn, så jeg kunne lave endnu et topstykke i lys gråt garn. Når man først har fået startet rigtigt på Geilsk, så er det dejligt lige ud af landevejen = TV-strik.



Massage og spoon-teorien

Diverse andet Posted on Wed, April 18, 2012 15:55:28

I mandags startede jeg på at få massage af nakke og ryg. Selvom jeg godt ved, at jeg bliver dårlig af behandling, så synes jeg alligevel, at jeg ville gøre et forsøg med noget nyt. Engang imellem bliver jeg bare så desparat, at jeg må forsøge noget nyt. Det viste sig, at der er en massør 100-200 m fra, hvor jeg bor! Så er jeg fri for den trælse transport frem og tilbage.

Men ak og ve. Jeg gik direkte hjem og i seng efter behandlingen. Tirsdag var jeg kun oppe nogle få timer og jeg kunne knapt støtte ryggen op ad lænestolen. Idag, onsdag, er det lidt bedre, men stadig meget værre end før massagen i mandags. Forhåbentlig bliver reaktionen mindre efter nogle behandlinger. Ak, hvad man ikke gør mod sig selv…

Og midt i min elendighed, så fandt jeg lige en hjemmeside, der beskriver præcis hvordan det er at have kroniske smerter. Den forklaring vil jeg gerne dele med alle, så her kan I læse om spoon-teorien. Den giver lidt forståelse for, hvordan det er at leve med en kronisk lidelse.

Åhh, nu får jeg også synsforstyrrelser. Det er da bare prikken over i’et med et migræneanfald oveni.